Det emmer af middelalder og skønhed i de to italienske regioner Emilia Romagna og Le Marche, der begge ligger ud til den smukke Adriaterhavskyst. Vi har vores hjem i den bedårende lille kystby Cesenatico, hvorfra vi rejser ud. Herfra besøger vi den byzantinske by Ravenna, hvor der venter os nogle af vestens bedst bevarede og smukkeste mosaikker. Vi tager på udflugt langs kysten til byen Rimini og slår os løs på det store italienske marked i byens historiske centrum. Vi besøger ”den smukkeste by i Italien” San Leo og den lille mini-republik midt i Italien San Marino, som er kendt for sine smukke bygningsværker på Monte Titano og den suveræne panoramaudsigt over Adriaterhavskysten. Undervejs hører vi historier om Julius Cæsar og kunstneren Rafael, smager på den lokale vin på en vingård, og går ”under jorden” i Osimos eventyrlige og hemmelige tunnelsystem under byen. For de, som har lyst til yderligere eventyr, er det muligt at besøge hertugbyen Urbino med det smukke palads. Vi bor på samme hotel i Cesenatico på hele rejsen, hvor vi spiser middag på hotellet alle aftener på nær en.
Det emmer af middelalder og skønhed i de to italienske regioner Emilia Romagna og Le Marche, der begge ligger ud til den smukke Adriaterhavskyst. Vi har vores hjem i den bedårende lille kystby Cesenatico, hvorfra vi rejser ud. Herfra besøger vi den byzantinske by Ravenna, hvor der venter os nogle af vestens bedst bevarede og smukkeste mosaikker. Vi tager på udflugt langs kysten til byen Rimini og slår os løs på det store italienske marked i byens historiske centrum. Vi besøger ”den smukkeste by i Italien” San Leo og den lille mini-republik midt i Italien San Marino, som er kendt for sine smukke bygningsværker på Monte Titano og den suveræne panoramaudsigt over Adriaterhavskysten. Undervejs hører vi historier om Julius Cæsar og kunstneren Rafael, smager på den lokale vin på en vingård, og går ”under jorden” i Osimos eventyrlige og hemmelige tunnelsystem under byen. For de, som har lyst til yderligere eventyr, er det muligt at besøge hertugbyen Urbino med det smukke palads. Vi bor på samme hotel i Cesenatico på hele rejsen, hvor vi spiser middag på hotellet alle aftener på nær en.
Vores fly sætter kursen mod hovedstaden i Emilia Romagna, den skønne universitetsby Bologna. Herfra kører vi sydpå ad den antikke romerske vej Via Emilia der med sine 260 km. strækker sig gennem Po-sletten fra Piacenza i nord til Rimini.
Vi indleder rejsen med noget der i romertiden havde været skæbnesvangert. Vi skal nemlig krydse den legendariske flod Rubicon der i antikken udgjorde grænsen mellem det sub-alpine Gallien og det Antikke Rom. Det var her at Julius Cæsar en fugtig januar-dag i 49 f.Kr med ordene ”Alea iacta est”, terningen er kastet, valgte at gå over floden med sine tropper. For os er handlingen ganske ufarlig; men for Cæsar var det forbundet med dødsstraf, da han valgte at krydse floden Rubicon med sin hær.
Vi kører af ved Cesenatico den lille hyggelige og charmerende badeby ud til Adriaterhavskysten, her som er kendt for den berømte havn Porto Canale, der blev designet af selveste Leonardo da Vinci. Vores hyggelige Hotel Tridentum er drevet af familien Pollarini. Hotellet ligger tæt på stranden og det skal være vores hjem den næste oplevelsesrige uge.
Vi samles i restauranten og spiser vores første fælles middag på hotellet.
Ved sen ankomst serveres der en kold anretning.
Dag 1
København – Bologna. Vi krydser Rubicon og bor i Cesenatico
Vores fly sætter kursen mod hovedstaden i Emilia Romagna, den skønne universitetsby Bologna. Herfra kører vi sydpå ad den antikke romerske vej Via Emilia der med sine 260 km. strækker sig gennem Po-sletten fra Piacenza i nord til Rimini.
Vi indleder rejsen med noget der i romertiden havde været skæbnesvangert. Vi skal nemlig krydse den legendariske flod Rubicon der i antikken udgjorde grænsen mellem det sub-alpine Gallien og det Antikke Rom. Det var her at Julius Cæsar en fugtig januar-dag i 49 f.Kr med ordene ”Alea iacta est”, terningen er kastet, valgte at gå over floden med sine tropper. For os er handlingen ganske ufarlig; men for Cæsar var det forbundet med dødsstraf, da han valgte at krydse floden Rubicon med sin hær.
Vi kører af ved Cesenatico den lille hyggelige og charmerende badeby ud til Adriaterhavskysten, her som er kendt for den berømte havn Porto Canale, der blev designet af selveste Leonardo da Vinci. Vores hyggelige Hotel Tridentum er drevet af familien Pollarini. Hotellet ligger tæt på stranden og det skal være vores hjem den næste oplevelsesrige uge.
Vi samles i restauranten og spiser vores første fælles middag på hotellet.
Ved sen ankomst serveres der en kold anretning.
I dag drager vi sydpå for at besøge den næste italienske region Le Marche. Vi indleder dagen med noget der i romertiden havde været skæbnesvangert. Vi skal nemlig krydse den legendariske flod Rubicon der i antikken udgjorde grænsen mellem det sub-alpine Gallien og det Antikke Rom. Det var her at Julius Cæsar en fugtig januar-dag i 49 f.Kr med ordene ”Alea iacta est”, terningen er kastet, valgte at gå over floden med sine tropper. For os er handlingen ganske ufarlig; men for Cæsar var det forbundet med dødsstraf, da han valgte at krydse floden Rubicon med sin hær.
På vores vej sydover passerer mange af de kendte og herlige kystbyer, som i de varme dovne sommermåneder fyldes med solhungrende italienere. Højsommeren er den tid, hvor hele Italien på det nærmeste lukker ned, og ”familien-Italien” nyder hele august måned, med gult og varmt sand mellem tæerne og spaghetti med alt godt fra havet mellem tænderne.
Vi kommer frem til regionen Le Marche. Her kører vi let og elegant forbi havnebyen Ancona, regionens hovedstad, og her begynder landskabet at ændre sig. Fra et fladt kystlandskab med lange lyse strande bliver landskabet smukt kuperet. Vi bevæger os rundt i det pragtfulde landskab og stopper i en af kystbyerne, hvor der bliver tid til en cappuccino eller en espresso inden turen går videre.
Nu går turen ind i landet og her dukker den lille middelalderby Osimo op. Når man går rundt i byens brostenbelagte gader, så fornemmer man ikke, at der under vores fødder åbner sig en nærmest magisk undergrund af en anden verden. Et netværk af i alt 9 kilometer gange snor sig i flere lag i byens bløde undergrund, som havde en muldvarp været på spil. Allerede for over 2.500 år siden begyndte det lokale Piceni-folk af grave sig ned i den bløde sandsten for at forsvare sig, finde vand, opbevare fødevarer eller slet og ret for at overleve.
Over tid blev det til et kæmpe netværk af grotter, der gennem tiderne har været hjem for alt fra hemmelige selskaber, der har afholdt optagelsesritualer i grotterne, til opbevaring af vin og fødevarer, og senest i forrige århundrede, hvor man under 2. Verdenskrig gemte og behandlede sårede i de underjordiske grotter. De udsmykkede grotter indeholder spor fra Piceni-tiden, romerne, middelalderen – helt frem til vores egen tid. Der findes grotter med symboler der kan dateres tilbage til Tempelridderne, og flotte hedenske symboler med keltisk oprindelse pryder også væggene. Det er en oplevelse at få lov til at stikke hovedet under jorden. Vi besøger en eller to af grotterne og går for en stund under jorden.
Temperaturen er konstant 12-13 grader, og en lun trøje er god at have med.
På vejen tilbage mod vores hotel er der naturligvis tid til at besøge en vingård. Her besøger vi vinbonden Maurizio, som producerer glimrende vine af de lokale druevarianter. Le Marche er mest kendt for vindruer som Verdicchio, som er en herlig frugtig hvidvin, der næsten kun dyrkes i området og den røde Conero Rosso, som er lavet primært på Montepulciano-druen og en smule Sangiovese. På vores besøg på vingården skal vi naturligvis smage lidt på gårdens herlige vine, og vi ser lidt nærmere på produktionen af vin i området.
Efter en dejlig dag med oplevelser ved havet, under jorden og med vin i glasset lader vi bussen transportere os hjem mod vores hotel, hvor endnu en middag venter os.
Dag 2
Conero-kysten med Sirolo, grottebyen Osimo og vingård
I dag drager vi sydpå for at besøge den næste italienske region Le Marche. Vi indleder dagen med noget der i romertiden havde været skæbnesvangert. Vi skal nemlig krydse den legendariske flod Rubicon der i antikken udgjorde grænsen mellem det sub-alpine Gallien og det Antikke Rom. Det var her at Julius Cæsar en fugtig januar-dag i 49 f.Kr med ordene ”Alea iacta est”, terningen er kastet, valgte at gå over floden med sine tropper. For os er handlingen ganske ufarlig; men for Cæsar var det forbundet med dødsstraf, da han valgte at krydse floden Rubicon med sin hær.
På vores vej sydover passerer mange af de kendte og herlige kystbyer, som i de varme dovne sommermåneder fyldes med solhungrende italienere. Højsommeren er den tid, hvor hele Italien på det nærmeste lukker ned, og ”familien-Italien” nyder hele august måned, med gult og varmt sand mellem tæerne og spaghetti med alt godt fra havet mellem tænderne.
Vi kommer frem til regionen Le Marche. Her kører vi let og elegant forbi havnebyen Ancona, regionens hovedstad, og her begynder landskabet at ændre sig. Fra et fladt kystlandskab med lange lyse strande bliver landskabet smukt kuperet. Vi bevæger os rundt i det pragtfulde landskab og stopper i en af kystbyerne, hvor der bliver tid til en cappuccino eller en espresso inden turen går videre.
Nu går turen ind i landet og her dukker den lille middelalderby Osimo op. Når man går rundt i byens brostenbelagte gader, så fornemmer man ikke, at der under vores fødder åbner sig en nærmest magisk undergrund af en anden verden. Et netværk af i alt 9 kilometer gange snor sig i flere lag i byens bløde undergrund, som havde en muldvarp været på spil. Allerede for over 2.500 år siden begyndte det lokale Piceni-folk af grave sig ned i den bløde sandsten for at forsvare sig, finde vand, opbevare fødevarer eller slet og ret for at overleve.
Over tid blev det til et kæmpe netværk af grotter, der gennem tiderne har været hjem for alt fra hemmelige selskaber, der har afholdt optagelsesritualer i grotterne, til opbevaring af vin og fødevarer, og senest i forrige århundrede, hvor man under 2. Verdenskrig gemte og behandlede sårede i de underjordiske grotter. De udsmykkede grotter indeholder spor fra Piceni-tiden, romerne, middelalderen – helt frem til vores egen tid. Der findes grotter med symboler der kan dateres tilbage til Tempelridderne, og flotte hedenske symboler med keltisk oprindelse pryder også væggene. Det er en oplevelse at få lov til at stikke hovedet under jorden. Vi besøger en eller to af grotterne og går for en stund under jorden.
Temperaturen er konstant 12-13 grader, og en lun trøje er god at have med.
På vejen tilbage mod vores hotel er der naturligvis tid til at besøge en vingård. Her besøger vi vinbonden Maurizio, som producerer glimrende vine af de lokale druevarianter. Le Marche er mest kendt for vindruer som Verdicchio, som er en herlig frugtig hvidvin, der næsten kun dyrkes i området og den røde Conero Rosso, som er lavet primært på Montepulciano-druen og en smule Sangiovese. På vores besøg på vingården skal vi naturligvis smage lidt på gårdens herlige vine, og vi ser lidt nærmere på produktionen af vin i området.
Efter en dejlig dag med oplevelser ved havet, under jorden og med vin i glasset lader vi bussen transportere os hjem mod vores hotel, hvor endnu en middag venter os.
Den lille by Ravenna har spillet en stor rolle i Europas historie. Faktisk har den været hovedstad hele tre gange. Men dens vigtighed begyndte da det store Romerrige blev delt i to: den østlige del med Konstantinopel som hovedstad og det vestlige rige som blev styret fra Rom. I efteråret 401 satte hærgende germanske barbarer kursen sydpå over de juliske alper og slog sig ned på Po-sletten, og herfra angreb de det vestlige rige. Kejseren i Rom valgte i 402 at flygte til Ravenna som var lettere at forsvare, og derved var byen hovedstad i det Vestlige Romerrige frem til sammenbruddet i 476.
Perioden betød dog en kulturel opblomstring for Ravenna, og dette finder man spor efter i de helt fantastiske mosaikker som har fundet vej til UNESCO’s Verdensarvsliste. Mosaikkerne i Ravenna regnes for at være Europas bedst bevarede og største samling af 1.500 år gamle mosaikker.
Mosaikkerne finder man i syv kirker og et enkelt kapel, og udefra ser de ikke ud til at være noget særligt. De blev opført på en tid, hvor det var kirkernes indre, som skulle imponere, og når man træder ind i kirkerne, føles det næsten som at gå rundt i et smykkeskrin. Vi besøger at par af kirkerne, og her er det blandt andet den ottekantede kirke San Vitale, som lokker den besøgende til. Her ser vi mosaikker der viser kejser Justinian, og som traditionen foreskriver finder vi det meste af bibelhistorien levendegjort i farvede stykker sten. Sant'Apollinare Nuovo står også, som en af de bedste eksempler på mosaikkunst i byen.
Efter vores fælles rundvandring er der tid til en dejlig frokost på egen hånd i den lille by, og den nysgerrige kan besøge Basilica di San Francesco, gå ind i kirken og helt i bunden ved apsis finder man krypten. Her kan man smide en mønt i en boks og så åbenbarer magien sig for øjnene af os. Her er gulvet i krypten dækket af gamle mosaikker, som ligger under vand, og med lidt held spotter vi et par guldfisk der svømmer rundt i imponerende, næsten royale omgivelser. Ravenna er en fantastisk by, og her har selveste Dante Alighieri, forfatteren til Den Guddommelige Komedie, boet de tre sidste år af sit liv. Mens kunstnere som George Byron, Gustav Klimt og Oscar Wilde alle var forelskede i byen.
Om aftenen spiser vi middag sammen, og kan tale om ugens mange oplevelser.
Dag 3
Byzantinernes Ravenna
Den lille by Ravenna har spillet en stor rolle i Europas historie. Faktisk har den været hovedstad hele tre gange. Men dens vigtighed begyndte da det store Romerrige blev delt i to: den østlige del med Konstantinopel som hovedstad og det vestlige rige som blev styret fra Rom. I efteråret 401 satte hærgende germanske barbarer kursen sydpå over de juliske alper og slog sig ned på Po-sletten, og herfra angreb de det vestlige rige. Kejseren i Rom valgte i 402 at flygte til Ravenna som var lettere at forsvare, og derved var byen hovedstad i det Vestlige Romerrige frem til sammenbruddet i 476.
Perioden betød dog en kulturel opblomstring for Ravenna, og dette finder man spor efter i de helt fantastiske mosaikker som har fundet vej til UNESCO’s Verdensarvsliste. Mosaikkerne i Ravenna regnes for at være Europas bedst bevarede og største samling af 1.500 år gamle mosaikker.
Mosaikkerne finder man i syv kirker og et enkelt kapel, og udefra ser de ikke ud til at være noget særligt. De blev opført på en tid, hvor det var kirkernes indre, som skulle imponere, og når man træder ind i kirkerne, føles det næsten som at gå rundt i et smykkeskrin. Vi besøger at par af kirkerne, og her er det blandt andet den ottekantede kirke San Vitale, som lokker den besøgende til. Her ser vi mosaikker der viser kejser Justinian, og som traditionen foreskriver finder vi det meste af bibelhistorien levendegjort i farvede stykker sten. Sant'Apollinare Nuovo står også, som en af de bedste eksempler på mosaikkunst i byen.
Efter vores fælles rundvandring er der tid til en dejlig frokost på egen hånd i den lille by, og den nysgerrige kan besøge Basilica di San Francesco, gå ind i kirken og helt i bunden ved apsis finder man krypten. Her kan man smide en mønt i en boks og så åbenbarer magien sig for øjnene af os. Her er gulvet i krypten dækket af gamle mosaikker, som ligger under vand, og med lidt held spotter vi et par guldfisk der svømmer rundt i imponerende, næsten royale omgivelser. Ravenna er en fantastisk by, og her har selveste Dante Alighieri, forfatteren til Den Guddommelige Komedie, boet de tre sidste år af sit liv. Mens kunstnere som George Byron, Gustav Klimt og Oscar Wilde alle var forelskede i byen.
Om aftenen spiser vi middag sammen, og kan tale om ugens mange oplevelser.
I dag skal vi udforske kyststrækningen syd for vores egen lille by. Det er lørdag og det er markedsdag i nærliggende Rimini. I Rimini finder vi den gamle hærvej Via Flaminia, der i antikken gik fra Rom til Ariminum, nutidens Rimini. Her mødes den med den anden antikke vej Via Emilia fra 187 f.Kr, der ligger udlagt næsten som om romerne havde tegnet en streg ved hjælp af en lineal, og forbinder Piacenza og Rimini. Byen emmer altså af historie, og er meget mere end en badeby – den har spillet en stor rolle i Italien i flere tusinde år.
Byen har været romeres, goternes, lombardernes og frankernes, og byen blev en fri kommune i det 13. århundrede. Rimini var også den berømte italienske filminstruktør Federico Fellinis hjemby. Vi drager på en kort vandretur til den farverige bydel San Gugliano, det område som var hans favoritdel af byen. Her krydser vi den gamle antikke bro fra omkring år 20, da den romerske kejser Tiberius regerede. Om lørdagen og onsdagen flokkes folk til pladserne i det historiske centrum, der fyldes med over 400 markedsstader, og vi har valgt at lægge vores besøg på netop en markedsdag. Man kan altid fristes til at tage lidt godt med hjem, hvad end det er strømper, grydeskeer eller en elegant italiensk sko til en rimelig pris – det er op til dig.
Efter besøget i Rimini kører vi yderligere sydpå og passerer den langsomt strømmende flod Tavollo, der er grænsen mellem Emilia Romagna og regionen Le Marche. Vi får tid til et kort stop i kystbyen Cattolica, inden vi kører ind i landet til den lille by Gradara, hvor der naturligvis bliver tid til en kop kaffe eller måske et glas vin på en af de lokale barer. Og måske fristes nogen til at kigge nærmere på den smukke borg, der har en fabelagtig udsigt over Adriaterhavskysten.
Vi er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen.
Dag 4
Rimini og Cattolica
I dag skal vi udforske kyststrækningen syd for vores egen lille by. Det er lørdag og det er markedsdag i nærliggende Rimini. I Rimini finder vi den gamle hærvej Via Flaminia, der i antikken gik fra Rom til Ariminum, nutidens Rimini. Her mødes den med den anden antikke vej Via Emilia fra 187 f.Kr, der ligger udlagt næsten som om romerne havde tegnet en streg ved hjælp af en lineal, og forbinder Piacenza og Rimini. Byen emmer altså af historie, og er meget mere end en badeby – den har spillet en stor rolle i Italien i flere tusinde år.
Byen har været romeres, goternes, lombardernes og frankernes, og byen blev en fri kommune i det 13. århundrede. Rimini var også den berømte italienske filminstruktør Federico Fellinis hjemby. Vi drager på en kort vandretur til den farverige bydel San Gugliano, det område som var hans favoritdel af byen. Her krydser vi den gamle antikke bro fra omkring år 20, da den romerske kejser Tiberius regerede. Om lørdagen og onsdagen flokkes folk til pladserne i det historiske centrum, der fyldes med over 400 markedsstader, og vi har valgt at lægge vores besøg på netop en markedsdag. Man kan altid fristes til at tage lidt godt med hjem, hvad end det er strømper, grydeskeer eller en elegant italiensk sko til en rimelig pris – det er op til dig.
Efter besøget i Rimini kører vi yderligere sydpå og passerer den langsomt strømmende flod Tavollo, der er grænsen mellem Emilia Romagna og regionen Le Marche. Vi får tid til et kort stop i kystbyen Cattolica, inden vi kører ind i landet til den lille by Gradara, hvor der naturligvis bliver tid til en kop kaffe eller måske et glas vin på en af de lokale barer. Og måske fristes nogen til at kigge nærmere på den smukke borg, der har en fabelagtig udsigt over Adriaterhavskysten.
Vi er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen.
Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig var han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen. Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen, der gik i krig og sejrede, hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.
Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri, hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, resultatet af en kirurg, der fjernede næseryggen, så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia-arbejde, når det er bedst – altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.
Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, der er en helt speciel oliven, som egner sig til denne ret.
Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet, hvor vi spiser middag.
Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere. Pris 450 DKK
Dag 5
Frivillig udflugt til Hertugens renæssanceby Urbino
Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig var han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen. Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen, der gik i krig og sejrede, hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.
Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri, hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, resultatet af en kirurg, der fjernede næseryggen, så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia-arbejde, når det er bedst – altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.
Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, der er en helt speciel oliven, som egner sig til denne ret.
Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet, hvor vi spiser middag.
Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere. Pris 450 DKK
Vi starter dagen med at besøge den lille by San Leo, som af den italienske forfatter Umberto Eco blevet kaldet "den smukkeste by i Italien". Byen San Leo hed tidligere Mons Feretrius og var grundlagt tidligt at Romerne. Det nuværende navn San Leo har byen fået af stenhuggeren Leone, der sammen med vennen Marino grundlagde det nærliggende San Marino. De var begge flygtet fra Dalmatien, i vor tids Kroatien, under kejser Diokletians kristenforfølgelser.
Leone slog sig ned i Mons Feretius, som gennem tiderne har oplevet mange forskellige herskere. De har således været under Romerriget, Byzans og Lombarderne, og tillige har byen været en kastebold mellem de store adelsfamilier i Italiens komplicerede historie.
For at komme til det historiske centrum af byen skal man via en enkelt vej hugget direkte ind i klippen. Byen var engang en militær fæstning, og går tilbage til kampene mellem byzantinerne og goterne i det 6. århundrede, og dét som fascinerer den besøgende er det strategisk beliggende forts storhed og scenografiske elegance.
Byen er en fantastisk middelalderby, og på mange måder en spændende kontrast til den nærliggende storebror San Marino, hvor vi tilbringer resten af dagen.
Vi forlader nu Italien og tager til San Marino, som er den tredjemindste stat i Europa. Det er en uafhængig republik som rettelig lyder det flotte navn ”Serenissima Repubblica di San Marino” på trods af den lille størrelse på kun 61 km2.Da Marino flygtede fra Dalmatien slog han sig ned på toppen af Monte Titano, hvor han grundlagde et kloster. Helt fra starten erklærede man sig for uafhængig og på trods af adskillige forsøg på at erobre magten i den lille stat, har man her altid formået at spille sine kort rigtigt og forblive en suveræn stat midt i Italien. Selv under samlingen af Italien hvor den Italienske folkehelt Garibaldi fra 1860-1870 forsøgte at samle et forenet Italien, formåede San Marino endnu engang at sikre sin status.
Den billøse by har en fantastisk panoramaudsigt over Adriaterhavskysten, og det er specielt at gå rundt i byen. De stejle gader snor sig på klippen og måske ser vi de flotte militæruniformer fra San Marinos eget militær, når vi bevæger os gennem byen på bjerget. Man mærker den særlige atmosfære der hersker i byen og det er en helt speciel oplevelse at besøge den lille republik på bjerget. Byen kan prale af dens flotte tårne, og vi går en tur rundt i den lille stat, og hører lidt om dens styreform og oplever hvordan det er at bo i en lilleput stat, som for enhver der har samlet frimærker i barndommen, kender for deres farvestrålende frimærker. Og vidste du, at San Marino har alt fra eget TV-selskab og fodbold-liga til sin helt egen version af euromønter?
Vi får tid til at opleve byen og måske nyde en kop kaffe eller et glas vin på en af de små serveringer i byen, inden vi kører hjem til vores hotel ved kysten for at spise middag.
Dag 6
Republikken San Marino og San Leo
Vi starter dagen med at besøge den lille by San Leo, som af den italienske forfatter Umberto Eco blevet kaldet "den smukkeste by i Italien". Byen San Leo hed tidligere Mons Feretrius og var grundlagt tidligt at Romerne. Det nuværende navn San Leo har byen fået af stenhuggeren Leone, der sammen med vennen Marino grundlagde det nærliggende San Marino. De var begge flygtet fra Dalmatien, i vor tids Kroatien, under kejser Diokletians kristenforfølgelser.
Leone slog sig ned i Mons Feretius, som gennem tiderne har oplevet mange forskellige herskere. De har således været under Romerriget, Byzans og Lombarderne, og tillige har byen været en kastebold mellem de store adelsfamilier i Italiens komplicerede historie.
For at komme til det historiske centrum af byen skal man via en enkelt vej hugget direkte ind i klippen. Byen var engang en militær fæstning, og går tilbage til kampene mellem byzantinerne og goterne i det 6. århundrede, og dét som fascinerer den besøgende er det strategisk beliggende forts storhed og scenografiske elegance.
Byen er en fantastisk middelalderby, og på mange måder en spændende kontrast til den nærliggende storebror San Marino, hvor vi tilbringer resten af dagen.
Vi forlader nu Italien og tager til San Marino, som er den tredjemindste stat i Europa. Det er en uafhængig republik som rettelig lyder det flotte navn ”Serenissima Repubblica di San Marino” på trods af den lille størrelse på kun 61 km2.Da Marino flygtede fra Dalmatien slog han sig ned på toppen af Monte Titano, hvor han grundlagde et kloster. Helt fra starten erklærede man sig for uafhængig og på trods af adskillige forsøg på at erobre magten i den lille stat, har man her altid formået at spille sine kort rigtigt og forblive en suveræn stat midt i Italien. Selv under samlingen af Italien hvor den Italienske folkehelt Garibaldi fra 1860-1870 forsøgte at samle et forenet Italien, formåede San Marino endnu engang at sikre sin status.
Den billøse by har en fantastisk panoramaudsigt over Adriaterhavskysten, og det er specielt at gå rundt i byen. De stejle gader snor sig på klippen og måske ser vi de flotte militæruniformer fra San Marinos eget militær, når vi bevæger os gennem byen på bjerget. Man mærker den særlige atmosfære der hersker i byen og det er en helt speciel oplevelse at besøge den lille republik på bjerget. Byen kan prale af dens flotte tårne, og vi går en tur rundt i den lille stat, og hører lidt om dens styreform og oplever hvordan det er at bo i en lilleput stat, som for enhver der har samlet frimærker i barndommen, kender for deres farvestrålende frimærker. Og vidste du, at San Marino har alt fra eget TV-selskab og fodbold-liga til sin helt egen version af euromønter?
Vi får tid til at opleve byen og måske nyde en kop kaffe eller et glas vin på en af de små serveringer i byen, inden vi kører hjem til vores hotel ved kysten for at spise middag.
I dag er dagen til egne eventyr. Rejselederen foreslår en fælles udflugt til en af de nærliggende byer. En udflugt som vil blive præsenteret og udbudt i starten af rejsen.
Det er også muligt blot at nyde vejret, og måske skinner solen, og så kalder stranden og det varme vand i Adriaterhavet.
I dag er middagen på egen hånd. Rejselederen kommer med forslag til egne eventyr.
Dag 7
Ledig dag til egne eventyr
I dag er dagen til egne eventyr. Rejselederen foreslår en fælles udflugt til en af de nærliggende byer. En udflugt som vil blive præsenteret og udbudt i starten af rejsen.
Det er også muligt blot at nyde vejret, og måske skinner solen, og så kalder stranden og det varme vand i Adriaterhavet.
I dag er middagen på egen hånd. Rejselederen kommer med forslag til egne eventyr.
Efter morgenmaden kører vi til Bologna for hjemrejse efter en spændende og lærerig uge ved den smukke Adriaterhavskyst.
Dag 8
Hjemrejse fra Bologna.
Efter morgenmaden kører vi til Bologna for hjemrejse efter en spændende og lærerig uge ved den smukke Adriaterhavskyst.
Viale Michelangelo Buonarroti, 25,
47042 Cesenatico FC, Italien
Telefon: +39 371 390 1720
https://www.michaelhotels.com/tridentum/en-GB
Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig har han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen.
Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen der gik i krig og sejrede hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.
Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, værket af en kirurg der fjernede næseryggen så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.
I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia- arbejde når det er bedst. Altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.
Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, det er en helt speciel oliven som egner sig til denne ret.
Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet hvor vi spiser middag.
Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere.
Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig har han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen.
Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen der gik i krig og sejrede hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.
Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, værket af en kirurg der fjernede næseryggen så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.
I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia- arbejde når det er bedst. Altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.
Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, det er en helt speciel oliven som egner sig til denne ret.
Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet hvor vi spiser middag.
Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere.
Den smukke renæssanceby Urbino har givet italienerne store personligheder som kunstneren Rafael og arkitekten Bramante, ham som skabte visionen om den Peterskirke vi i dag ser i Rom.
Byen som ligger et stykke inde i landet skylder dog sin skønhed til Hertugen af Montefeltro, Federico. Han var en kulturel og veluddannet mand, der sågar havde sin egen private hær. Overalt i området finder man spor efter hertugen, der satte byen på det italienske verdenskort. Han var en af hovedkræfterne i den italiensk renæssance, men samtidig har han byens tyran, dog en gavmild en af slagsen.
Han herskede over byen og området og elskede den klassiske tid, og ønskede at blive hyldet som en af de gamle antikke kejsere. Han var hertugen der gik i krig og sejrede hvor end han kom, og så var han samtidigt veluddannet i alt fra krig til retorik - kundskab var i hans øjne magt.
Vi besøger det enorme palads som i dag er forholdsvis tomt. Her kan vi se det smukke maleri af kunstneren Piero della Francesca, et maleri hvor hertug Federico er afbilledet med sin søn, og hvor han læser i en bog, et symbol på kundskab og viden. Maleriet giver også et blik på hans særprægede næse, der enten er formet, eller måske rettere deformeret, af en lanse der gik gennem hans hjelm, og ødelagde hans højre øje, eller som skrøner siger, værket af en kirurg der fjernede næseryggen så han fik bedre udsyn. Jo, historier er der nok af i Urbino.
I hans lille studerekammer ser man det smukke træklædte værelse, lavet af de bedste kunstnere i træskærerarbejder. Det er intarsia- arbejde når det er bedst. Altså en form for træmosaik, som var meget populært i renæssancen, hvor forskellige trætyper og farver danner fantastiske billeder i træ. Kunstnere som Piero della Fransecca og Botticelli har lavet forlæg til de smukke billeder.
Efter at have dykket ned i byens historie bliver der også tid til at spise lidt frokost på egen hånd. Hvis vi er heldige, kan vi smage den lille delikate specialitet Olive Ascolane, som er friterede oliven fyldt med kød. Oliventypen er Tenere Ascolane, det er en helt speciel oliven som egner sig til denne ret.
Ud på eftermiddagen kører vi igen tilbage hotellet hvor vi spiser middag.
Udflugten skal bestilles og betales hjemmefra senest 45 dage inden afrejse, og gennemføres ved min. 20 deltagere.
Dansk
Nej
Nej
Euro
Dansk
Nej
Nej
Euro
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Max. 20 kg + håndbagage (håndbagage: Maks. vægt 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimum udgøre 118 cm totalt længde x bredde x højde = 55 cm x 40 cm x 23 cm.
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
I foråret og efteråret kan det være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en trøje og en let jakke. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er italienerne ikke særligt formelle. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Man må medbringe 1 stk. bagage per person. Max. 20 kg + håndbagage (håndbagage: Maks. vægt 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimum udgøre 118 cm totalt længde x bredde x højde = 55 cm x 40 cm x 23 cm.
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
I foråret og efteråret kan det være køligt morgen og aften, og regnbyger kan forekomme. Medbring derfor en trøje og en let jakke. Når det gælder påklædning om aftenen på restauranter og lignende, er italienerne ikke særligt formelle. Husk at medbringe et par gode sko til spadsereture i naturen og i byerne.
Italien er en ny nation.
Faktisk blev landet samlet endeligt i 1870. Derfor er det svært overhovedet at kalde noget for italiensk mad.
Der er snarere tale om talrige regionale køkkener, og man møder derfor også mange meget forskellige retter afhængig af, hvor man befinder sig i landet. Overordnet kan man sige, at det vi i Skandinavien betragter som italiensk mad, er varianter af forskellige retter med inspiration fra Italien.
En af de kommentarer vi ofte hører fra vores gæster er, at maden i Italien ikke er, som man havde forventet hjemmefra. Og det forstår vi fuldt ud!
Maden er ofte ikke så farvestrålende og pyntet, som vi måske gør den til i Skandinavien. Og en kok nægter at smide en omgang hakket persille eller basilikum eller rød peber på toppen, bare for et syns skyld. Det hører sig ikke til, og derfor kommer det ikke på. Den slags mad kan man finde i forlystelsesparker og andre turistfælder, hvor turister gerne får det, som de vil have. En kok med respekt for det lokale køkken derimod serverer maden, som den skal være.
Kort sagt, så er vi nordboere langt mere rundhåndede med hvidløg, krydderier og pynt på maden, når vi leger italienere. Det italienske køkken er imidlertid utrolig enkelt – og måske det mest konservative i Europa. Den enkelte råvare skal ikke overdøves, den skal stå for sig selv.
Italienere bruger faktisk meget mindre hvidløg end man skulle tro – ofte gnider man blot et stykke ristet brød diskret med hvidløg til en bruschetta, hvor vi i Skandinavien gerne smider fem fed hvidløg i en blender. Hvidløget er altid en diskret medspiller.
En risotto kan være en af de mest delikate retter. Det er en simpel ret tilberedt af de bedste ingredienser, med en god fond og en diskret smag. Det er ikke en eksplosion af Maggiterninger.
Har man halvpension på hotellet i Italien, kommer man meget nærmere det måltid man ville få hos en italiensk familie, end det man får på den lokale restaurant i Skandinavien.
Ofte serveres en diskret lille salat med olie og eddike, salatblade, gulerødder, agurker, majskorn der sågar måske kommer fra en dåse samt lidt oliven. Det er sådan man gør. Der serveres ofte pasta eller risotto først, derefter kommer der en secondo – kød eller fisk – og i Italien er grøntsager ofte kogt lidt mere end i Skandinavien.
Og vi er jo rejst til Italien for at spise som italienere – ikke for at lære dem at spise som i Skandinavien!
Brødet er en historie for sig. Det vi kalder for italiensk brød, er ikke det man typisk finder. Her er det det klassiske hvide brød, der dominerer, og i Toscana sågar helt uden salt. Den klassiske Italienske morgenbolle, rosetta, har set ud som den gør i hundredvis af år, og her har spelt, hvedekerner, solsikkefrø og klid ikke fundet deres plads.
Sæt forventningerne til maden i Italien ned. Oplev det, som kommer på bordet. Føl dig hjemme som hos en italiensk familie. På hotellerne er det ofte rigtige kogekoner, der står for maden og ikke en hær af topkokke eller Masterchef-aspiranter, der tryller med røg, skum og molekylær gastronomi. Når du er i Norditalien, så kommer der nok mere risotto, radicchio og pasta lavet med Tipo 00-mel på bordet og er man i Syditalien så er der mere aubergine, tomat, olivenolie og pasta af durumhvede, der er på menuen.
Velbekomme.
Italien er en ny nation.
Faktisk blev landet samlet endeligt i 1870. Derfor er det svært overhovedet at kalde noget for italiensk mad.
Der er snarere tale om talrige regionale køkkener, og man møder derfor også mange meget forskellige retter afhængig af, hvor man befinder sig i landet. Overordnet kan man sige, at det vi i Skandinavien betragter som italiensk mad, er varianter af forskellige retter med inspiration fra Italien.
En af de kommentarer vi ofte hører fra vores gæster er, at maden i Italien ikke er, som man havde forventet hjemmefra. Og det forstår vi fuldt ud!
Maden er ofte ikke så farvestrålende og pyntet, som vi måske gør den til i Skandinavien. Og en kok nægter at smide en omgang hakket persille eller basilikum eller rød peber på toppen, bare for et syns skyld. Det hører sig ikke til, og derfor kommer det ikke på. Den slags mad kan man finde i forlystelsesparker og andre turistfælder, hvor turister gerne får det, som de vil have. En kok med respekt for det lokale køkken derimod serverer maden, som den skal være.
Kort sagt, så er vi nordboere langt mere rundhåndede med hvidløg, krydderier og pynt på maden, når vi leger italienere. Det italienske køkken er imidlertid utrolig enkelt – og måske det mest konservative i Europa. Den enkelte råvare skal ikke overdøves, den skal stå for sig selv.
Italienere bruger faktisk meget mindre hvidløg end man skulle tro – ofte gnider man blot et stykke ristet brød diskret med hvidløg til en bruschetta, hvor vi i Skandinavien gerne smider fem fed hvidløg i en blender. Hvidløget er altid en diskret medspiller.
En risotto kan være en af de mest delikate retter. Det er en simpel ret tilberedt af de bedste ingredienser, med en god fond og en diskret smag. Det er ikke en eksplosion af Maggiterninger.
Har man halvpension på hotellet i Italien, kommer man meget nærmere det måltid man ville få hos en italiensk familie, end det man får på den lokale restaurant i Skandinavien.
Ofte serveres en diskret lille salat med olie og eddike, salatblade, gulerødder, agurker, majskorn der sågar måske kommer fra en dåse samt lidt oliven. Det er sådan man gør. Der serveres ofte pasta eller risotto først, derefter kommer der en secondo – kød eller fisk – og i Italien er grøntsager ofte kogt lidt mere end i Skandinavien.
Og vi er jo rejst til Italien for at spise som italienere – ikke for at lære dem at spise som i Skandinavien!
Brødet er en historie for sig. Det vi kalder for italiensk brød, er ikke det man typisk finder. Her er det det klassiske hvide brød, der dominerer, og i Toscana sågar helt uden salt. Den klassiske Italienske morgenbolle, rosetta, har set ud som den gør i hundredvis af år, og her har spelt, hvedekerner, solsikkefrø og klid ikke fundet deres plads.
Sæt forventningerne til maden i Italien ned. Oplev det, som kommer på bordet. Føl dig hjemme som hos en italiensk familie. På hotellerne er det ofte rigtige kogekoner, der står for maden og ikke en hær af topkokke eller Masterchef-aspiranter, der tryller med røg, skum og molekylær gastronomi. Når du er i Norditalien, så kommer der nok mere risotto, radicchio og pasta lavet med Tipo 00-mel på bordet og er man i Syditalien så er der mere aubergine, tomat, olivenolie og pasta af durumhvede, der er på menuen.
Velbekomme.