Egypten er verdensberømte pyramider, den mægtige Nil, der bringer frodighed midt i ørkenen og den kaotiske millionby Kairo. Her mindes man konstant om, at man er langt væk hjemmefra, når muezzinerne kalder til bøn fra moskeernes slanke minareter og duften fra boblende vandpiber siver ind mellem gadehandlernes energiske salgsargumenter. Udstødningsdunsten fra trafikknudepunktet Midan el-Tahir mikses med duften af kanel, linsesuppe og kufta-kødboller, og postkort med motiver af byens stolte nabo Keopspyramiden sælges overalt.
Egypten, verdens ældste turistland, kan dårligt klares med en forlænget weekend. Mange tusind års kulturhistorie er spredt ud over landets 1 mio. km², og Kairo har med sine 20 millioner indbyggere og de mange verdenskendte seværdigheder en forheksende virkning og indhold til mange dages udforskning: Synet af gravudstyret fra Tutankamons grav på Det Egyptiske Museum kan imponere de fleste.
I den hæsblæsende Khan el-Khalili-basar kan der gøres gode og mindre gode handler, og efterfølgende kan man komme ned i gear igen i Muhammed Ali-moskeens blændende hvide gård med den andægtige stilhed. De tre store pyramider og sfinksen ved Giza er absolutte nødvendigheder på alle rejser til Egypten, og den, der har overvundet sig selv og sin klaustrofobi, kan henrykt fortælle om Keopspyramidens indre og den lange vej gennem mørke korridorer til gravkammeret, hvorfra Faraos sjæl skulle stige op til himlen og forene sig med solguden. Men der er ingen grund til at begrænse den egyptiske rejse til Kairo. Nilen løber ned gennem hele byen, og de store Nil-skibe er ideelle som flydende hoteller, når resten af Egypten skal opleves.
Nordafrikas store land, der ligger midt mellem Saharas golde sandørken og Nildalens grønne marker, skal ud over Kairo også opleves for det nyligt genåbnede mønsterbibliotek i Alexandria, der skal bringe byen tilbage til en førerposition inden for videnskab og forskning, som da den i oldtiden konkurrerede med grækernes kulturcentrum i Athen.
Egypten skal besøges for det adstadige Aswan-område, hvor den store, nye Aswan-dæmning og dens kraftværk er med til at dække en stor del af Egyptens energibehov. For klippetemplet i Abu Simbel, som opførtes af Ramses II omkring 1250 f.Kr. For Kom Ombo-templet – ”Guldhøjen” – der er bygget til falkeguden Horus og den mørke krokodillegud, Sobek. Og for Luxor med kongernes og dronningernes dal og faraoernes rigt udsmykkede dødetempler.
Egypten har fået en ny kæmpe seværdighed med det nye Grand Egyptian Museum (GEM). Det nye museumskompleks, der ligger nogle få kilometer fra pyramiderne i Giza, blev første gang proklameret helt tilbage i 1992, og efter mere end tyve års byggearbejde og rigtig mange forsinkelser er det enorme bygningsværk, som skal være hjemsted for ca. 100.000 egyptiske artefakter fra forhistorisk tid og antikken, nu fuldbragt.
Grand Egyptian Museum huser den største samling i verden af kulturgenstande fra det gamle Egypten. Hovedattraktionen på museet erTutankhamon-samlingen, men det 480.000 kvm store område er også hjemsted for en næsten ti meter høj statue af Ramses II (almindeligvis kendt som Ramses den Store) og Khufu-skibet, der blev begravet ved siden af den store pyramide i 2500 f.Kr.
Andre vil uden tvivl fristes af en badeferie i Sharm el-Sheik og snorkling i Det Røde Hav eller af Sinai-halvøens golde og barske stenlandskaber, hvor Skt. Katarina-klostret ligger klemt inde i et af de mange tørre flodlejer, som en tidslomme mejslet i granit for foden af det bjerg, hvor Moses modtog de ti bud fra Gud. Den gamle græske historiker Herodot kaldte Egypten for ”Nilens gave”, og nutidens turister kan fortsætte, hvor oldtidens rejsende slap. Med at undre sig og med at gå på opdagelse.
Det moderne Egypten har budt på en del politisk uro, og den egyptiske revolution kulminerede i 2011 med, at præsident Hosni Mubarak trådte tilbage efter 30 år ved magten. I juni 2012 indtrådte landets første demokratisk valgte præsident, Mohamed Morsi. Men kun godt et år efter blev Morsi efter massive folkelige protester afsat ved et militærkup. Siden 2014 regeres landet under ledelse af præsident Abdel Farrah el-Sisi.