Rejs til Armenien
Armenien er et naturskønt og bjergrigt land, der grænser op til Georgien i nord, Aserbajdsjan i øst og Iran og Tyrkiet mod syd og vest. De dramatiske og storslåede landskaber er absolut et af Armeniens trækplastre, men kulturelt har landet også meget at byde på. Det er verdens ældste kristne samfund, og landet har også en interessant førkristen kulturhistorie. Landet har tradition for stor gæstfrihed, er kulinarisk interessant, og klimaet er behageligt.
Indbyggere
3 mio.
Hovedstad
Jerevan
Sprog
Armensk
Armenien
Om Jerevan
Der har boet mennesker i Jerevan siden bronzealderen. I dag er det en moderne storby med en veludviklet cafékultur og mange teatre, gallerier, koncerthuse og spillesteder. Omkring Republik-pladsen, tidligere Lenin-pladsen, findes mange mindesmærker. Her troner også den 23 meter høje statue af Moder Armenien. I nærheden af pladsen finder man mindesmærket og museet for det armenske folkemord, der har til huse i en underjordisk betonbunker. Byens markedshal ligger i en imponerende katedral-agtig bygning, hvor der handles med lokalt producerede fødevarer.
Natur
Armenien ligger i det sydlige Kaukasus og er et ufatteligt smukt og fredfyldt land. Stilheden i bjergene er storslået og afbrydes kun af fløjt og sang fra de mange fugle, der lever her. Landet er på størrelse med Jylland, men de mange bjerge og floder gør transport en smule snørklet. Overalt i det smukke bjerg- og dallandskab ligger en overflod af mere end tusindårige stenkirker og klostre, hvoraf flere er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Skove dækker store områder af det nordøstlige og sydøstlige Armenien, men under krigsårene i 1988-94 led skovene under en voldsom hugst, da træ var den eneste kilde til opvarmning. Der er nu oprettet et særligt projekt, der har til formål at indsamle penge til pleje og genplantning af skove. Ved grænsen til Tyrkiet troner det bibelske bjerg Ararat, hvor Noahs Ark skulle være strandet efter oversvømmelsen – ifølge Det Gamle Testamente.
Historie
Kongeriget Armenien blev etableret allerede i det 6. århundrede f.Kr., og som det første land i verden indførte man i år 301 kristendommen som statsreligion. I 1500-tallet blev Armenien delt mellem Persien og osmannerne, og som en kristen minoritet blev armenierne ofre for diskrimination, forfølgelse og mord, som tog til op gennem 1900-tallet. Man skønner, at omkring en million armeniere blev myrdet mellem 1915-17, og mange blev drevet på flugt og slog sig ned i andre lande. Armenien, Georgien og Aserbajdsjan samledes i 1922 i Den Transkaukasiske Føderative Socialistiske Sovjetrepublik under USSR. Sammenslutningen opløstes i 1936, og de involverede republikker blev optaget i Sovjetunionen.
Området Nagornij Karabakh blev et stridspunkt mellem Armenien og Aserbajdsjan, og i forbindelse med reformer i Sovjetunionen i slutningen af 1980’erne blussede stridighederne op. Armenien blev en selvstændig republik ved en demokratisk afstemning i 1991. Aserbajdsjan reagerede med økonomisk og militær blokade af Nagornij Karabakh, og det blev indledning til væbnede kampe mellem de to republikker. Omkring to millioner mennesker mistede livet under denne krig, mens millioner blev drevet på flugt. Krigen afsluttedes i 1996, men herefter fulgte nogle politisk turbulente år, der kulminerede i 1999, hvor en bevæbnet gruppe, uden forbindelse til de politiske partier, trængte ind i parlamentet og dræbte premierministeren og flere parlamentsmedlemmer.
I 2020 udbrød der nye krigshandlinger i området, hvor Aserbajdsjan tilbageerobrede de områder, der omgiver Nagorno-Karakbakh og samtidig fik kontrol med den sydlige del af regionen. I slutningen af 2022 blev Nagorno-Karabakhs armenske befolkning afskåret fra omverdenen, og efter afholdelsen af republikken Artsakhs parlamentsvalg indledte Aserbajdsjan i efteråret 2023 en offensiv mod armenerne. En våbenhvile, der reelt var en armensk overgivelse, blev forhandlet ved russisk mellemkomst, hvilket førte til masseflugt vestpå mod Armenien, der siden 2018 er blevet ledet af Nikol Pashinyan.
