Filippinerne er Østens uopdagede paradis. Dette tropiske, solbeskinnede ørige har alt, hvad hjertet kan begære: hvide sandstrande, svajende palmer, sublime dykkermuligheder, barokke katedraler, rygende vulkaner, billedskønne rismarker og en sprælsk festival på næsten alle årets dage.
Filippinerne består af mere end 7.000 øer. Hovedøen Luzon, hvor hovedstaden Manila ligger, har store bjergområder i nord og rummer størstedelen af Filippinernes indbyggere. Øen Palawan mod Borneo er overvejende dækket af tropisk regnskov. Naturen på Filippinerne er meget varieret, og en del af landet er stadig ret uudforsket. Mange af de filippinske øer er dækkede af risterrasser, der klæber til de frodige, vulkanske bjergsider. Mange af terrasserne er anlagt for over 100 år siden, og nogle er endnu ældre. Ud over ris dyrkes der majs, kokosnødder, bananer og manilahamp.
Filippinerne er et af Asiens meget få kristne lande. De allerførste beboere på Filippinerne, et dværgfolk kaldet negritos, indvandrede for 30.000 år siden og organiserede sig i utallige små høvdingedømmer. I det 14. århundrede sørgede indonesiske missionærer for, at de fleste blev omvendt til islam. Fra 1500-tallet begyndte spanierne at ankomme, og katolicismen bredte sig i løbet af de godt 300 år, hvor landet var under spansk herredømme. Amerikanerne overtog styringen af Filippinerne i 1898, og landet blev selvstændigt i 1946. Den århundredelange spanske og amerikanske indflydelse og den katolske tro har gjort Filippinerne mere vestligt orienteret end de fleste andre asiatiske lande. Dog findes der stadig efterkommere af den oprindelige urbefolkning, som har levet fuldstændig upåvirket af de mange erobrere og stadig i dag bekender sig til deres oprindelige religion.
De 7.000 øer mellem Indonesien og Kina er temmelig overset af turister. Men de relativt få, der rejser til Filippinerne, overraskes af øernes skønhed, befolkningens imødekommenhed og den afslappede stemning, der dog hyppigt afbrydes af en farverig festival. Især mellem januar og maj er det næsten umuligt ikke at støde ind i en fiesta på en rejse til Filippinerne. Er man ikke på udkig efter festivaler, er der stadig masser af muligheder for et brag af en ferie i Filippinerne. Gå for eksempel på jagt efter jomfruelige, uopdagede strande (der er gode chancer for succes), oplev surferstemningen i La Union, bliv overvældet af Imelda Marcos’ overvældende skosamling i Manila eller tag på vandretur i de særprægede chokolade-bjerge på Bohol-øen. Legenden siger, at de symmetriske, kegleformede bjerge er tårer fra en kæmpe med hjertesorger, men en mere jordnær forklaring lyder på, at de blev formet af vandet for årtusinder siden, mens øerne stadig lå under havets overflade. Filippinernes stammebefolkning kan man møde ved Sebu-søen på øen Mindanao. Her lever stammerne næsten helt isoleret og sælger deres traditionelle kunsthåndværk og smykker på et stort marked hver lørdag.