Beijing
Rejs til Beijing
Bilerne ruller i kø med 5 km/t, og de utålmodigste bilister kan ikke holde sig fra hornet. Osen svider i øjnene på et tusindtal cyklister på vej hjem fra arbejde. Bag restaurantens vinduer besættes den sidste plads. Der er også trangt på bordet, hvor en familie på fire deler ti retter mellem sig. Den yngste datter stikker pindene i en skål med Kung Pao kylling – små stykker kød med jordnødder og sprøde forårsløg i en sauce af sesamolie, soja, hvidløg og peberkorn. En duft af øl og chili fylder lokalet. Mørket har lagt sig over Beijing, og røde papirlamper tændes på modsatte side af gaden.
Indbyggere
22 mio.
Grundlagt
1045 f.Kr.
Sprog
Mandarin
Beijing
En by med historie
På Den Himmelske Freds Plads står folk i kø ved Maos mausoleum. De venter på at få et glimt af revolutionens fader pumpet med formaldehyd og sænket ned i en to meter bred krystalkiste, der er både jordskælvs- og temperatursikret.
Overfor er Den Forbudte By prydet med Formandens portræt, og kinesiske turister portrætterer hinanden med hele herligheden i baggrunden. Mao Zedong er af forfatteren Jung Chang o.a. beskrevet som verdenshistoriens største massemorder. For en europæer svarer det måske til at hænge Hitlers portræt op på Rigsdagen i Berlin. Men sammenligningen holder ikke af mange grunde, så Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads er godt sted at tage hul på Beijing og en kompleks kinesisk kulturhistorie. Med kejseren boende i Den Forbudte By afspejlede byplanen den kinesiske opfattelse af verden - med Beijing som symbol for Jorden og Den Forbudte By som symbol på Kina, Riget i Midten.
På den anden side flankeres Den Himmelske Freds Plads af Folkets Forsamlingshal og Museet for Revolutionshistorie, der netop nu er ved at omstille sig til titlen som Kinas Nationalmuseum.
En by i udvikling
Hovedstaden deles stadig på en nord-syd og en øst-vest akse her, men det kan alligevel være vanskeligt at holde sig opdateret i en by, hvor der åbner et nyt hotel mindst hver anden dag. Beijing – tidligere Peking eller Peiping – er med sin rolle som Kinas hovedstad i konstant udvikling. Byen er p.t. befolket af ca. 22 mio. indbyggere plus flere millioner løsarbejdere. Kinas økonomiske vækst og OL i sommeren 2008 har skabt en skov af byggekraner og stilladser, der ikke ses noget andet sted på kloden.
Gårdbebyggelser, hu-tonger, forsvinder sammen med højhusbyggeri i dårlig beton, og frem skyder monumentale kontorkomplekser og gigantiske hoteller. Omkring de grandiose bygningsværker er der en konstant summen af trafik: biler, busser, metro og millioner af cykler. I det sydlige Beijing er indrettet et Byplanlægningsmuseum.
Himlen er sjældent blå i Beijing, men også det har kommunistpartiet en plan for. Sandstorme fra nord kan klares med beplantning, skyernes retning kan ændres med kemi.
Beijing er en by som ser fremad, men ikke alt har en udløbsdato
Sommerpaladset nord for centrum er, samtidig med at være et udtryk for historisk kompleksitet, et åndehul midt i den hektiske hovedstad. Mellem Kunming Søen og bjergene i horisonten buer kejserens bro sig prydet med 544 stenløver. Selve paladset og haven, på kinesisk Yiheyuan i betydningen Den Fredfyldte Have, gav ro til herskere i mere end 800 år, og det virker også på rejsende.
Er man på jagt efter flere historiske sprækker i skyskrabernes glasfacader, kan turen gå videre til Yonghe Gong, det lamaistiske tempel eller det store, hvide, flaskelignende Dagoba-tempel. Endnu mere livligt er der omkring Himlens Tempel i Tiantan-parken, hvor turister suser gennem portene mellem legende børn, akrobater, korsangere og gymnaster.
Kunst og kultur
Skal der fuld smæk på, kan man starte med gå til udstillingsåbninger i Kunstdistriktet 798. Et enormt fabriksareal er gjort til omdrejningspunkt for samtidskunsten, dens udøvere og publikum. Her eksperimenteres helt til grænsen af kommunistpartiets tolerance. Aftenen kan forsættes på bøssebaren (alle er velkomne) Qingdao Jiuba. Bag en anonym facade ledes man ind i en infernalsk larm af divapop, alternative revolutionssange og underholdning, der endnu ikke er rubriceret. Det hele udført med fuld krigsmaling og prangende parykker. Et par gearskift nede udgør Pekingoperaen et mere kontrolleret festfyrværkeri – her kan man opleve silkekostymer, spyd og fasanfjer. Egentlig mindre opera end et dramatisk show, der giver associationer til Las Vegas.
Beijing anno 2023 er også designtasker, høje hæle, farvestrålende slips og briller med bredt stel. Der er ikke meget silke på Silkemarkedet, men hvor der for få år siden stod en håndfuld sælgere med sammenklappelige boder, er der nu rejst et varehus i ti etager. Perler, tøj, tasker, sko og elektronik glider i en lind strøm fra sælger til køber, der i sidste ende selv bestemmer prisen. Få kilometer væk, på shopping-strøget Wangfujing, er priserne i et andet luftlag. Men står der Armani på skjorten, ja, så er det Armani.
Attraktioner og oplevelser
En by af Beijings størrelse kan synes uendelig, og på en ferie når man aldrig til bunds i udforskningen af Kinas hovedstad. Alligevel skal den rejsende ikke snyde sig selv for en af de mere spektakulære attraktioner, Den Underjordiske By. I 1970’erne begyndte Kina at opfatte Sovjet og atomvåbnene som en større og større trussel. I den anledning byggedes en kolossal underjordisk by med indviklede gangsystemer, teatre og spisesale. Det er nu adgang til enkelte sektioner af den fatalistiske og klaustrofobiske underverden.
Anderledes opløftende er en udflugt væk fra Beijing. Mod nord og vest ligger bjergkæderne Xi Shan og Yan Shan, der sammen med Den Kinesiske Mur tidligere begrænsede fremmedes adgang herfra. Muren er Kinas største turistattraktion og det største menneskeskabte bygningsværk på kloden. Trapperne tager pusten fra de fleste, men man er tilbage i storbyen inden solnedgang - ved middagsbordet og de røde papirlamper.
