Kirgisistan
Rejs til Kirgisistan
Hvis du har lyst til at fylde din ferie med vandreture i svimlende smukke bjerglandskaber, fascinerende Silkevejshistorie og besøg hos traditionsrige nomader, skal du tage til Kirgisistan. Her kommer du ikke til at dele dine oplevelser med horder af andre besøgende. Til gengæld får du ægte gæstfrihed fra en befolkning, der er vild med at vise sit smukke land frem.
Indbyggere
7 mio.
Hovedstad
Bisjkek
Sprog
Kirgisisk og russisk
Kirgisistan
Kirgisistans geografi
Alle veje fører til Rom, og alle bjergkæder fører åbenbart til Kirgisistan. I hvert fald kommer der højtragende bjergkæder myldrende gennem Kirgisistan fra nabolandende Kina og Tadsjikistan. De to dominerende kæder er Tian Shan og Alaj, og fra dem udløber flere mindre af slagsen. Tilsammen får alle disse bjerge Kirgisistans gennemsnitshøjde op på hele 2.750 meter over havet, og samtidig er de smukke nok til, at landet har fortjent tilnavnet ”Asiens Schweiz”. Snedækkede bjergtoppe, gletsjere og øde, vidtstrakte højsletter hører til de hyppigste syn i Kirgisistan, indimellem afbrudt af en dybblå bjergsø som den 6000 km² store Issyk-Kul-sø.
Kirgisistans historie
Kirgisernes forfædre er nomadestammer fra Mongoliet og den oprindelige bjergbefolkning fra Tian Shan-kæden. Efter sigende skulle 40 oprindelige stammer være grundlaget for den nuværende kirgisiske befolkning, hvilket også symboliseres i landets flag, som viser en sol, hvorfra der skinner 40 solstråler.
Kirgisistans mange bjerge har holdt de fleste erobrere og andre forstyrrende elementer ude af landet. Men noget, der har haft enorm betydning for Kirgisistans historie, er Silkevejen, der løb som et forgrenet vejnet fra Kina gennem Kirgisistan til de store mellemøstlige og europæiske kulturer. De kirgisiske silkevejsbyer blev ikke begunstiget med store rigdomme som så mange andre byer på Silkevejens rute, men landet fik alligevel tilført mange nye impulser. Fremmede folkeslag, sprog og religioner banede sig sammen med Silkevejens kamelkaravaner vej gennem de kirgisiske bjerge. Efter opdagelsen af søvejen til Indien mistede Silkevejen sin store betydning, men de vildsomme bjergegne er stadig de samme, og i dag bruges de samme ruter gennem bjergene som på Silkevejens tid. Nu blot med biler i stedet for kameler.
Først for få hundrede år siden begyndte kirgiserne at føle sig som et samlet folk. Det skete, da det islamiske khanat Kokand begyndte at brede sig over det meste af landet fra den gamle silkevejsby Osj. I 1876 bemægtigede Rusland sig det nuværende Kirgisistan, og resultatet blev på én gang en stigende kirgisisk nationalfølelse og en indædt modstand mod alt russisk. Denne blev blev styrket, da russerne begyndte at opdyrke nomadernes græsningsarealer. Da Sovjetunionen, og senere hen en kirgisisk stat herunder, opstod, blev det derfor i første omgang opfattet som en befrielse fra russerne. Men trods tilsyneladende kirgisisk autonomi blev den russiske dominans ikke overraskende større og større i løbet af sovjettiden. Efterhånden var kirgiserne henvist til landområderne, mens de kirgisiske byer næsten udelukkende var befolket af russere, der betragtede de etniske kirgisere som fremmede i deres egen republik. En nationalbevægelse begyndte at vokse frem, og i 1990 blev landets første præsident, Askar Akajev, valgt. Akajevs regering smed den kommunistiske ledelse på porten, og året efter kunne Kirgisistan kalde sig en selvstændig stat. Dette har naturligvis betydet genvunden frihed, men desværre også et betydeligt fald i landets økonomiske vækst og i levestandarden for den almindelige kirgiser.
Akajev tiltrak sig i starten af sin regeringsperiode international anerkendelse for sine demokratiske holdninger og vilje til politisk liberalisering. Den gode start varede dog ikke evigt, og snart blev Akajev sat i forbindelse med korruption og en autoritær ledelsesstil. Kirgisistan har derfor oplevet flere folkelige protester, både under Akajev og hans efterfølger, Bakijev, der kom til magten efter den såkaldte Tulipanrevolution i 2005, men måtte gå af igen i 2010.
Seværdigheder
Hvis du har en eventyrer i maven, er Kirgisistan er stedet at køre den lokale stil helt ud og leve som de nomader, der stadig findes mange af her. På de kirgisiske højsletter er der nemlig mulighed for at overnatte i jurter (store runde filttelte, som nomaderne i århundreder har brugt som flytbare hjem), drikke gæret hoppemælk, skue ud over de åbne vidder og få indblik i en levevis, der for alvor er anderledes end vores. Mange af nomaderne holder om sommeren til omkring Son-Kul-søen, der ligger usigeligt smukt i 3.000 meters højde. Både plante- og dyreliv er ganske specielt her, og du kan være heldig både at få ulve og den sjældne indiske gås at se. Naturoplevelser bør i det hele taget stå højt på din liste over aktiviteter i Kirgisistan – for her er rige muligheder. Tag for eksempel op til den kæmpemæssige Issyk-Kul-sø og tag en svømmetur i det klartblå vand omringet af snedækkede bjergtinder. Eller kast dig over den naturskønne Ala Archa Nationalpark syd for Bisjkek. Her i den smukke dal kan du vandre mellem gletsjere, vandfald og stejle bjergsider beklædt med fyrretræer.
Har du brug for lidt byliv som modvægt til alle naturoplevelserne, kan du også få det i Kirgisistan. Hovedstaden Bisjkek sprudler ikke ligefrem af oplagte seværdigheder, men den har en særpræget russisk stemning. Her kan du spadsere i de mange parker, købe ind i basarer og varehuse og besøge forskellige museer med udstillinger om blandt andet landets historie og nationalt kunsthåndværk. Landets kommunistiske fortid er tilmed til stede i form af statuer af både Lenin og den sovjetiske general Mikhail Frunze, hvis navn byen Bisjkek bar indtil 1991. Et andet sted at få sine behov for bystemning opfyldt er i Karakol for foden af Tian Shan-bjergene. Byen virker mest som en fredelig russisk landsby i overstørrelse og har en hyggelig stemning. Blandt byens seværdigheder er den kinesiske moske bygget af træ helt uden brug af søm og den smukke russiskortodokse kirke med de grønne spir. Kirgisistans næststørste by, Osj, er samtidig en af landets ældste. At byen har mange århundreder på bagen, kan dog næsten ikke ses på den. Her findes ikke de gamle levn fra Silkevejens storhedstid, som man ser i så mange andre centralasiatiske karavanebyer. I stedet kan du gå på jagt i landets bedste basar, Jayma-basaren, hvor der både kan findes frisk frugt og yderst utraditionelle souvenirs.
