Nordkorea, eller Den Demokratiske Folkerepublik Korea, kan ikke undgå at fascinere med sin særhed. Alt i Nordkorea er statskontrolleret, selv befolkningens samtaleemner. Afgudsdyrkelsen af landets tidligere ledere Kim Jong Il og Kim Il Sung gennemsyrer alt, og selv om det nok ikke er klogt at være alt for højrøstet i sin kritik, kan man jo more sig i stilhed.
Nordkorea grænser til Kina mod nord og til Sydkorea mod syd. Nord- og Sydkorea blev delt i 1945, efter at begge havde hørt under Japan i en årrække. Landet gennemskæres af bjergkæder, som især er høje ved nordøstkysten og som danner smalle, dybe dale. Højeste bjergtop når op over 2.700 meter, og bjergskråningerne er dækket af spredt løv- og nåleskov. En del af landet er landbrugsland, hvor ris og majs dyrkes i landbrugskollektiver. Læs mere: Klima og Vejr Nordkorea.
Både kulturelt og politisk har den koreanske halvø altid været tæt knyttet til Kina. I de tidligste tider blev det koreanske sprog skrevet med kinesiske skrifttegn, og landet har i flere omgange været under kinesisk overherredømme. I de første århundreder i vor tidsregning bestod Korea af en række mindre riger, der indbyrdes bekrigede hinanden med heftig kinesisk indblanding. Til sidst sejrede Silla-riget, der herefter herskede i hele Korea; dog med anerkendelse af den kinesiske kejsers overhøjhed. Silla-riget blev senere afløst af Koryo-riget, som jævnligt blev angrebet af mongoler og japanere. Herefter opstod dynastiet Yi, der bestod til 1910; også under kinesisk overherredømme. Da Yi-dynastiet gik under, overtog Japan Kinas hidtidige overherreposition.
Japans herredømme i Korea varede til 1945, hvor Stalin sendte en koreansk officer, Kim Il Sung, for at besætte Nordkorea. Sydkorea blev samme år besat af USA. FN forsøgte at genforene de to lande, men begges ledere udråbte efter et par år hver deres stat. I 1950 forsøgte Nordkorea ved magt at gennemtvinge en genforening af de to Korea’er, hvilket udviklede sig til Koreakrigen. Den blodige krig sluttede uafgjort i 1953, og siden har det neutrale område mellem de to lande lagt jord til mange sammenstød. De to arvefjender nærmede sig dog hinanden i 2000, hvor Sydkoreas præsident Roh Moo-Ryun for første gang mødtes med Kim Jong Il, og i oktober 2007 blev de to lande enige om en aftale, der skal skabe fred og samarbejde mellem de to lande. Andre dele af verden er Nordkorea dog ikke så gode venner med. Især USA er ikke begejstret for den lille kommunistiske stat og har givet Nordkorea en plads på ”ondskabens akse”.
En rejse til Nordkorea er aldrig en ensom affære. Ingen individuelle rejser er tilladt, og alle rejsende grupper bliver ledsaget overalt af statsudpegede guider. Hvis man kan leve med denne babysitter-ordning, er der gode muligheder for en spændende og anderledes ferie i Nordkorea. Den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea er en særpræget oplevelse med en yderst anspændt stemning og en labyrint af underjordiske tunneler. Guiden vil helt sikkert præsentere Koreakrigens ødelæggelser og Sydkoreas kapitalisme som et resultat af amerikansk imperialisme, og et besøg i den besynderlige zone er en god chance for at se tingene fra den anden side. Nordkoreas velordnede hovedstad Pyongyang ligger langt fra resten af Asiens kaotiske charme. Byen ligger smukt omkring en flod med to tårnhøje vandfald og er fyldt med propaganda, der både kan få én til at tænke og trække på smilebåndet. Bjergområdet Myohyang er smukt med et væld af blomster og vandrestier, man næsten kan få for sig selv. I området ligger et museum med Den Internationale Venskabsudstilling. Her udstilles andre landes gaver til den evige præsident Kim Il Sung og hans søn Kim Jong Il. Kim Il Sung har blandt andet modtaget en limousine fra Stalin og togvogn udstyret med et imponerende våbenarsenal fra formand Mao.
Et fast punkt på mange rejser til Nordkorea er Paekdu-bjerget ved grænsen til Kina. Paekdu er en udslukt vulkan med en smuk og iskold kratersø. Stedet har en mytisk betydning for koreanerne, fordi det ifølge legenden var her, grundlæggeren af det første koreanske kongerige nedsteg fra himlen. På en eller anden måde har området også fået ry som centrum for bekæmpelse af kapitalister, og mange af stedets træer er prydet med revolutionære slogans. Mange af inskriptionerne stammer helt fra 1920’erne, men ser ud som om, de for kun et par dage siden blev ridset ind i træernes bark af unge kommunister med revolutionsdrømme.
Nordkoreas præsident har været død siden 1994. Titlen som præsident tilhører nemlig alene den tidligere leder Kim Il Sung, der fire år efter sin død blev udnævnt til evig præsident. Hans søn, Kim Jong Il, overtog derefter den praktisk talt enevældige styring af landet, indtil han døde i december 2011. Kim Jong Ils søn, Kim Jong Un, fulgte derefter i sin fars fodspor som "Den kære leder". Og han kan sandsynligvis se frem til resten af sit liv at blive dyrket som afgud, ligesom hans far og bedstefar blev det. Den nordkoreanske befolkning er siden landets oprettelse blevet fodret med overdrevne historier, der grænser til det latterlige, om deres ledere. Kim Jong Il hævdes at være født på det hellige bjerg Paekdu, hvilket i samme øjeblik blev markeret af en dobbelt regnbue og en ny stjerne på himlen. Siden denne spektakulære fødsel blev Kim Jong Il en så habil golfspiller, at han lavede ikke mindre end 11 holes in one på en 18 hullers bane første gang han spillede golf.