Usbekistan er gamle karavanebyer fra Silkevejens tid, storslået ørken afbrudt af grønne oaser med græssende får og århundredgamle moskeer prydet af mosaikker i de utroligste mønstre. I Usbekistan kan du drikke grøn te på hvert et gadehjørne, fortabe dig i basarernes myriader af keramik og bomuldsstoffer og føle dig sat tilbage til Silkevejens storhedstid i oasebyen Khiva.
Usbekistan er en centralasiatisk republik beliggende syd for Kasakhstan og Aral-søen og nord for Turkmenistan og Afghanistan. Landet er Centralasiens tættest befolkede land, og de cirka 28 millioner indbyggere udgør næsten halvdelen af regionens samlede befolkning. Geografisk er Usbekistan nærmest én stor ørken, nemlig den pandekageflade Kyzylkum-ørken. Sandmasserne afbrydes indimellem af kunstvandede oaser, hvor karakul-fårene græsser i store flokke. Mod nordvest rejser et par bjergkæder sig og omgiver den frugtbare dal Fergana, hvor vin- og bomuldsmarkerne ligger tæt. Morbærplantager er her også masser af, da bærrene bruges som foder til silkelarver. Bomuld og silke er to af landets største eksportsucceser. Men heldigvis beholder usbekerne selv nok til at fremstille deres karakteristiske farvestrålende tæpper og klædedragter i fantasifulde mønstre.
Klimaet i Usbekistan er subtropisk fastlandsklima med over 30 grader om sommeren og ned til -5 i vintermånederne. Regn og sne falder der ikke meget af, så vand må det meste af året hentes op fra underjordiske vandårer. At usbekerne er så glade for kunstvanding, har betydet frugtbare bomuldsmarker og græs til fårene, men også store miljøproblemer og en gevaldig indskrænkning af Aral-søen. Den var engang verdens fjerdestørste af sin slags, men er nu skrumpet til under halvdelen af sin oprindelige størrelse.
Usbekistan har i århundreder spillet en vigtig rolle i Centralasiens historie. Landet har gennem årene haft besøg af prominente historiske personer som Alexander den Store og Djengis Khan og har været udgangspunkt for Timur Lenks kæmpemæssige centralasiatiske dynasti. Silkeruten fra Kina til Europa, der gik lige igennem Usbekistan, har naturligvis også haft enorm betydning for landets historie og medvirkede til at gøre blandt andet Bukhara og Samarkand til ekstremt velhavende byer. Se nærmere på de usbekiske byer: Kort Usbekistan.
De nuværende usbekeres forfædre kom hertil i 1500-tallet nordfra, hvor de havde levet som nomader. Efterhånden blev området, som de nye beboere havde opdelt i flere små såkaldte khanater, et af de mest magtfulde i regionen. Og sådan forblev det, indtil Rusland sidst i 1800-tallet pludselig ekspanderede og underlagde sig store dele af det nuværende Usbekistan. Landet blev senere en del af Sovjetunionen og blev dengang flittigt brugt som destination for deporterede personer. Omkring 20 procent af befolkningen i nutidens Usbekistan er derfor af russisk, tjetjensk eller sågar koreansk oprindelse.
Det nuværende Usbekistan blev dannet i 1991, da Sovjetunionen blev opløst. Allerede fra begyndelsen var landet en halv-diktatorisk republik under præsident Islam Karimov, der lige siden har formået at blive genvalgt med imponerende flertal ved hvert eneste valg. På trods af at Usbekistan i sin forfatning kalder sig en demokratisk republik, er det nemlig reelt umuligt at danne andre partier end Karimovs (der ironisk nok hedder Folkets Demokratiske Parti). Menneskerettigheder har det heller ikke for godt i Usbekistan, men alligevel forsøger både USA og EU at holde sig gode venner med landet. En af grundene hertil er, at Usbekistan har store forekomster af gas, som især EU gerne vil have fingre i.
Det ville være synd at sige, at Usbekistan er overrendt af turister. Men det er en skam, for her er både fascinerende historie, ærefrygtindgydende ørkenscenarier og masser af arkitektoniske perler. Især de tre karavanebyer fra Silkevejens tid Samarkand, Bukhara og Khiva er et besøg værd, hvis du er interesseret i storslået og yderst velbevaret arkitektur krydret med spændende historie – og hvem er ikke det?
Samarkand emmer af Silkevejsatmosfære og har masser af monumenter fra Timur Lenks tid (1336-1405). Madrasaerne (gamle islamiske skoler) Ulugh Beg, Shir-Dor og Tillja-Kari, der alle omgiver pladsen Registan, kan tage pusten fra de fleste. Gur Emir-mausoleet, hvor Timur Lenk og hans to børnebørn ligger begravet, holder stilen fra Registan-pladsen med de blå og sandfarvede nuancer. Også Bibi-Khanum-moskeen, der er opkaldt efter Timur Lenks kinesiske kone, og den store samling af gravmæler, Shah-i-Zinda, fortjener et besøg.
Bukhara er Centralasiens helligste by og overraskende velbevaret. Her skal du se det bastante Ark-fort, Ismails mausoleum, der er byens ældste islamiske monument, og den kæmpemæssige Kalyan-moske, der blev brugt som lagerhal i Sovjettiden. Glem heller ikke oasebyen Khiva, der næsten synes uberørt af (moderne) menneskehånd. Her ligger de smukke, historiske moskeer, paladser og madrasaer (islam-skoler) tæt, og blandt højdepunkterne er den himmelstræbende Allah Kuli Khan-madrasa, Kuhna Ark-fortet med den pudsige vekslen mellem nøgen sandsten og multifarvede fliser samt paladset Tashkaul, der giver en hel ny mening til ordet dekoration.