Holland
Rejs til Holland
Det klassiske romantiske billede af Holland forestiller et mylder af kanaler, sirligt dekorerede træsko, tulipanmarker i alverdens farver og små, buttede møller. Læg dertil en flok gyldne solsikker malet i temperamentsfuld stil, travle cyklister der ikke viger tilbage for nogen og den karakteristiske duft af fjolletobak. Holland er på én gang dybt historisk forankret og ultramoderne – og et fantastisk land at rejse i.
Holland
Hollands geografi
Holland har altid været lavtliggende, men for omkring 1500 år siden begyndte landet for alvor at sænke sig. Nu ligger en tredjedel af Hollands landskab under havoverfladen, og det har været nødvendigt at opbygge et 3000 kilometer langt system af diger til at holde Nordsøen og floder som Rhinen på afstand. Derfor kan man i Holland have den sjældne fornøjelse ikke at gå en tur ned til havet, men derimod op til havet. Det laveste punkt i det lavtliggende land er med 7 meter under havoverfladen Zuidplaspolder nordøst for Rotterdam. Mod sydøst hæver landet sig dog op i et par enkelte bakker med dets højeste punkt på 322 meter.
Holland er i dag et af de lande i Europa med den højeste befolkningstæthed, og alligevel kan man på en tur gennem Holland opleve, at der er langt mellem artsfællerne, for hollænderne har en tendens til at klumpe sig sammen i byerne. Især området omkring Haag, Rotterdam, Utrecht og Amsterdam er fyldt med folk. Uden for byerne optages pladsen af kornmarker, græsningsarealer for sortbrogede køer og de lange rækker af farvestrålende tulipaner, som Holland er så berømt for. Også møller er drysset ud over det grønne landskab med rund hånd. Over 1100 møller skulle efter sigende pryde de flade sletter og kanalers og floders bredder. Klimaet er nogenlunde, som vi kender det i Danmark med milde vintre, kølige somre og lige stor sandsynlighed for regnbyger i juli som i november eller februar.
Hollands historie og kultur
Holland har været underlagt forskellige herredømmer fra Cæsar og Karl den Store til burgunderne og habsburgerne. Spaniens Filip II var det sidste udenlandske overhoved og herskede indtil 1579, hvor Holland endelig blev selvstændigt. Det betød dog ikke fred og ro i det lille tulipanland, men derimod mange års hidsige kampe mellem forskellige religiøse grupperinger. Måske på grund af denne tradition for religiøse stridigheder vælger langt de fleste af Hollands flere end 17 millioner indbyggere i dag at holde sig helt uden for etablerede religioner. Resten bekender sig til forskellige religioner som den romerskkatolske og calvinismen. Fra 1600-tallet udviklede den lille nation sig til en af verdens førende søfarernationer. Snart havde hollænderne etableret omfattende handelsruter og indbringende kolonier rundt om i verden fra Caribien over Sydafrika til Sydøstasien. Hollænderne fik under kolonitørsten også ”opdaget” Australien og oprettet en lille handelsstation på Amerikas østkyst, som de kaldte Ny Amsterdam. Denne byttede Holland senere til det lille sydamerikanske land Surinam, og endnu senere skiftede Ny Amsterdam navn til New York.
Samtidig med at handelsmænd og opdagelsesrejsende sejlede havene tynde, blev malerne hjemme i Holland og skabte den hollandske guldalder. Derfor kan vi nu beundre malerier af blandt andre Rembrandt, Vermeer og Rubens på Amsterdams mange museer. I 1815 blev Holland et kongedømme, som dengang også omfattede Belgien. Navnet på det samlede kongerige var Nederlandene, hvilket egentlig stadig er Hollands officielle navn. Holland er i virkeligheden navnet på den del af landet, der ligger ud mod vestkysten.
Efter denne omgang navneforvirring kan vi nu gå videre med historien: Belgien løsrev sig snart fra Nederlandene, og de næste 100 år forløb rimelig fredeligt, indtil 2. Verdenskrig brød ud, og landet var besat af tyskerne i fem år. Blandt andet med en heftig hungersnød sidst i besættelsesperioden til følge. Herefter begyndte landets oversøiske kolonier at kræve selvstændighed, og i dag er kun øerne Aruba og de Nederlandske Antiller i Caribien tilbage.
Amsterdam
Amsterdam er ikke kun hovedstad for kanaler, cykler og coffee shops, men også hele landets hovedstad, selv om regeringen, ligesom den Internationale Domstol, sidder i Haag. Men rejser man til Amsterdam, bliver man snart enig i, at byen har fortjent en eller anden form for speciel status for sin skønhed og specielle stemning. De smalle farvestrålende pakhuse læner sig ud over kanalerne, mens cyklisterne suser af sted langs bredden og sender misundelige blikke mod husbådene, der vugger på vandet. Amsterdam er i sandhed cyklisternes by. Vejene er smalle og ofte ensrettede, og en bil er kun til besvær. Cykler er faktisk så populære, at de kan være svære at have for sig selv. 1 million cykeltyverier om året må amsterdammerne finde sig i, men der findes kun ½ million cykler i byen. Det svarer altså til, at hver cykel stjæles to gange hvert år.
Et andet kendetegn er Amsterdams hårdnakkede ry for frisind. Men selv om det stadig kan lade sig gøre at finde butikker med diverse fantasifulde varer til soveværelset i byens berømte og berygtede Red Light District, er der nu flere nydelige slipseknuder end rebelske dreadlocks i byen. Og der er for øvrigt også blevet rydder godt op i Red Light District. Yderst seværdige attraktioner er her stadig masser af. På byens berømte museer kan man for eksempel studere Boschs dæmoniske detaljerigdom, Rembrandts mesterlige beherskelse af lys og skygge, Vermeers strålende klare farver og selvfølgelig van Goghs næsten vanvittige penselstrøg. I Anne Franks hus kan de, der har tålmodighed til at overvinde køen, som ofte snor sig langt ned ad Prinsengracht, blive konfronteret med den uhyggeligste periode i europæisk historie. I baghuset levede familien Frank og nogle venner skjult i to år, indtil Gestapo bankede på og sendte dem i forskellige lejre. Kun faren Otto Frank vendte levende tilbage, men Annes dagbog overlevede som bekendt også og er blevet et betydeligt vidnesbyrd om nazismens jødeforfølgelse. Noget man skal gøre i Amsterdam er at tage en sejltur på de små kanaler. Amsterdammerne er selv yderst begejstrede for denne syssel, og det er også en eminent måde at opleve byen fra et nyt perspektiv. Her er hele 165 kanaler at vælge imellem. De krydses af 181 broer og lægger vand til flere end 2000 husbåde.
Rotterdam
Hollands storby nummer to, Rotterdam, er præget af ny, moderne arkitektur. Den triste grund til dette omfattende make-over af den ellers gamle by er, at Rotterdam stort set blev jævnet med jorden under anden verdenskrig. Ud over en arkitektur, som får både science fiction-fans og nytænkende arkitekter til at nikke anerkendende, kan Rotterdam prale af at være hjemsted for verdens næsttravleste havn. Rotterdam indgår i en vedvarende rivaliseren mod Amsterdam. Hvor fjollet dette end måtte være, har det resulteret i et sprudlende kulturliv og en hel bunke museer, der er interessante nok til at give Amsterdams ditto lidt sved på panden.
Tre af de bedste er Nederlands Fotomuseum, Kunsthal og Boijmans van Beuningen, der med 20 skiftende udstillinger viser noget for både den kritiske kunstkender og den mere gennemsnitslærde gæst. I den moderne arkitekturs by nummer ét skal man naturligvis også besøge arkitekturinstituttet. Nederlands Architectuur Instituut, eller NAI, opfrisker din viden om hollandsk arkitektur med de nyeste teknologier inden for multimedier. Et andet perspektiv på byen og dens bygninger fås i 185 meters højde i tårnet Euromast. En roterende kæmpeelevator kaldet Euroscoop sikrer 360 graders udsyn over hele Rotterdam. Turen ned igen kan selvfølgelig også klares med elevatoren, men er man mere eventyrlysten, er der også mulighed for at efterligne bjergbestigerne og rapelle ned.
Haag
Trods Amsterdams status som Hollands hovedstad findes meget af det, der normalt karakteriserer en hovedstad, i Haag. Det gælder for eksempel regeringen og den kongelige familie. Haag var da også landets hovedstad, indtil Louis Bonaparte blev gjort til konge af sin bror Napoleon og mente, at Amsterdam var en mere passende hovedstad. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol, hvilket betyder beboere fra hele verden og et umiskendeligt internationalt præg. Arkitekturen er storladen med et væld af ambassader og brede boulevarder, og spændvidden i museer og restauranter er så bred, som en storby kræver. Trænger man efter sin sightseeing til lidt tid på langs, ligger hele to fine strandområder kun en kort tur væk fra Haag. Scheveningen er den største og mest besøgte, mens Kijkduin er mindre og mest populær blandt de lokale Haag-beboere.
Nationalparker
Ikke al Hollands natur er omdannet til landbrugsland – heldigvis. En del er i stedet udlagt som nationalparker, og den største af disse er Hoge Veluwe Nationalpark. Den 5500 hektarer store park indeholder tætte skove, flade heder, bølgende sandklitter og klare søer. Rundt omkring i parken står rækker af hvide cykler, som kan lånes kvit og frit, når man skal rundt i naturen på udkig efter hjorte, vilde mufflonfår, vildsvin og grævlinger. Et modstykke til naturen kan hentes i Kröller-Müller Museum inde i nationalparken. Museet har en imponerende samling af van Gogh-malerier og Europas største skulpturhave, hvor de moderne skulpturer blander sig med den omgivende natur på skønneste vis.
