Ranke tjenere i nypressede sorte bukser og pletfrie hvide jakker spankulerer rundt med sølvbakker fulde af kaffe og italiensk likør. En trio spiller klassiske potpourrier til ære for cafegæsterne, mens tusindvis af kameraer forsøger at indfange duernes flugt henover Markuspladsen. Ferie i Venedig.
Chalupper, katamaraner, vandtaxier og politibåde snor sig ind og ud mellem hinanden, og kærlighedsramte par eller ægtefolk på forsinket bryllupsrejse bliver fragtet rundt i de elegante gondoler. Mange skal sættes af ved Markuspladsen, hvor Venedig tager sig særligt smuk og storslået ud. Det syntes også Napoleon, som kaldte pladsen for “Europas fineste dagligstue”.
Her ligger bl.a. Markuskirken - Basillica de San Marco - der er præget af byggestile fra byzantinsk over romansk til renæssance-stil og indenfor prydes af 4000 m² mosaikker baseret på tegninger af bl.a., Veronese og Titian. Ved siden af kirken ligger det strålende Dogepalads, hvorfra dogen i århundreder regerede over en af Europas mægtige supermagter og nedenfor ligger Sukkenes Bro. Sukkenes bro, der efter sigende har sit navn fra de dybe suk, som fangerne udstødte, når de gik over den, fører til en af Dogepaladsets fængselsbygninger, hvor bl.a. den verdenskendte charmør og kvindebedårer Casanova ruskede tremmer, indtil han i 1757 slap fri ved at skrabe hul i celleloftet.
Markuspladsen er også kendt som stedet hvor Venedigs mest prominente fortovscafeer har hjemme. Her ligger legendariske Harry’s Bar, der er mødested for divaer og celebriteter under den årlige filmfestival i Venedig og den eksklusive, næsten 300 år gamle Caffè Florian, som er en af de ældste i Venedig.
Venedig selv er en ofte brugt filmkulisse – de labyrintiske kanalgader og de storslåede bygninger er ramme om både hæsblæsende speedbådsjagter, romantiske kærlighedshistorier og horror. En af de mest berømte film er Viscontis filmatisering af Thomas Manns mesterværk Døden i Venedig. Store dele af den foregår på lidoen, Lido di Venezia, der ligger blot ti minutter fra Venedigs centrum. Lidoens strande ligger smukt med udsigt til Venedigs kuppelbårne skyline og Dolomitternes tinder i baggrunden.
Tag også en sejltur ud Murano-glasmuseet på øen Murano, der er kendt som stedet, hvor Venedigs berømte glasindustri har haft til huse siden slutningen af 1200-tallet. På glasmuseet Museo del Vetro kan man få en del af den venetianske glaskunsts langs og spændende historie.
Venedig er fuld af kunst. Venedigs største kunstmuseum, Galleria dell’Accademia har hjemme i gamle højloftede kirkerum i Campo della Carità og viser værker af de store mestre fra 1300-tallet og frem – gotiske malerier, renæssancekunst og europæiske perler fra 1700-tallet. Oplev bl.a. Giovanni Bellini, Vittorio Carpaccio og Canaletto.
1900-tallets største kunstnere kan til gengæld opleves hos Collezione Peggy Guggenheim. Peggy Guggenheim var som navnet antyder i familie med den endnu mere kendte Solomon – ham der grundlagde Guggenheim museet i New York. Museet, der har hjemme i Palazzo Venier dei Leoni, huser værker af bl.a. Max Ernst – som Peggy Guggenheim i øvrigt var gift med – samt af Picasso, action-maleren Jackson Pollock, Paul Klee og mange flere.
De senere år er flere nye prominente udstillingssteder kommet til i Venedig. På Palazzo Grassi, som var det sidste af de store eksklusive paladser der blev opført i Venedig inden Napoleons invasion og bystatens nedtur i 1797, kan man se franskmanden François Pinault store samling af nutidskunst. François Pinault står også bag en helt ny kunsthal, som er spektakulært indrettet i byens gamle 5.000 m² store toldhus, Punte della Dogana på den yderste pynt over for Markuspladsen. Her bydes der på avantgardekunst af bl.a. Jeff Koons, Paul McCarthy og Bruce Nauman.
Endelig skal man selvfølgelig ikke glemme biennalen der hvert andet år trækker kunstfolk og pavilloner til en af verdens mest prestigefulde kunstbegivenheder.
Venedig var i kraft af sin enorme handelsflåde igennem århundreder en af Europas mest betydningsfulde byer. I jagten på nye markeder og handelsruter sejlede skibe herfra til de fjerneste havne i Middelhavet – og endnu længere bort. Det var også herfra, Marco Polo påbegyndte sin rejse til Kina i slutningen af det 13. århundrede. I dag er alt det blot historie, og de fleste af de omkring 260.000 indbyggerne, der bebor de 118 øer, ernærer sig ved turisme.
Indbyggertallet er i øvrigt kraftigt faldende, men mens mange venetianere flygter fra en by, hvor både huslejepriser og vandstand stiger, tager mange hundrede tusind hvert år rejsen den modsatte vej for at se og holde ferie i Venedig.