Rumænien
Rejs til Rumænien
Hvor Centraleuropa, Balkanhalvøen og Østeuropa mødes, ligger Rumænien. Landet grænser op til Ukraine og Moldova i nord, til Ungarn og Serbien i vest, i syd markerer Donau grænsen til Bulgarien, og mod øst grænser landet ud til Sortehavet. Rumænien er bjergrigt mod nord, mens den sydlige del af landet domineres af den store Donaudal. Floden danner et imponerende delta ved udløbet i Sortehavet, hvor der findes et rigt fugleliv med mange stand- og trækfugle.
Indbyggere
18 mio.
Hovedstad
Bukarest
Sprog
Rumænsk
Rumænien
Natur
Rumæniens natur præges dels af Mellemeuropas højland, dels af de mellem- og østeuropæiske sletter. Karpaterbjergenes dramatiske klippeformationer afløses af frodige græstæpper på skråningerne længere nede af bjergsiderne. Vildskab og idylliske landskabsscenarier i ét. I vildnisset gemmer der sig ulve, kronhjorte, bjerggeder, vildsvin, råbukke, losser og brune bjørne. Donaulavlandet dominerer landskabet mod syd og har i århundreder været en vigtig hovedfærdselsåre for rejsende, varer, hære og folkevandringer. Her finder man også hovedstaden Bukarest, som er midtpunkt for Rumæniens største samlede byområde. Moldavien mod øst er et frugtbart område, hvor der dyrkes korn og andre afgrøder. Rumænien har mange naturressourcer som olie, naturgas, kul, jern og kobber.
Historie
Rumænerne anser sig for at være efterkommere af den dakiske befolkning, der på Romerrigets tid levede i Transsylvanien og i slettelandet nord for Donau. Området var en romersk provins frem til år 270 e.Kr. I den senere middelalder var landet delt i tre fyrstendømmer: Valakiet, Moldavien og Transsylvanien, men sidstnævnte blev underlagt Ungarn allerede i 1200-tallet. I 1500-tallet blev Rumænien en del af Det Osmanniske Rige frem til 1877. Ved fredsslutningen efter 1. verdenskrig blev Rumæniens territorium udvidet med bl.a. Transsylvanien, men lige inden 2. verdenskrigs udbrud blev kongen tvunget til at afgive flere landområder, og Transsylvanien kom igen under ungarsk herredømme.
Rumænien gik ind i 2. verdenskrig på Tysklands side, men ved krigens afslutning stod de formelt på sejrherrernes side. I 1945 fik landet Transsylvanien tilbage, og Rumænien blev en kommunistisk folkerepublik. Ceausescu overtog posten som generalsekretær for kommunistpartiet i 1965 og konsoliderede senere sin magt ved at udnævne sig selv til statsoverhoved. Han styrede landet diktatorisk i en stalinistisk retning med hjælp fra det frygtede sikkerhedspoliti Securitate. I december 1989 udbrød et folkeligt oprør mod regimet, som hæren sluttede sig til, og Ceausescu og hans kone blev dømt ved en militær domstol og henrettet. I 1990 blev der afholdt det første frie valg, og Rumænien blev en demokratisk republik, og i 2007 medlem af EU.
Bukarest
Bukarest er hovedstaden i Rumænien, og her bor omkring 1.8 mio. mennesker eller 2.3 mio mennesker, hvis hele metropolområdet tælles med. Byen var hovedstad for Valakiet indtil 1862, da Valakiet og Moldavien indgik i et forbund, der senere skulle blive til kongeriget Rumænien. Bukarest er i dag en moderne storby med moderne butikker og smarte caféer, der er skudt op i bybilledet mellem socialismens beton og smukke belle époque-bygninger fra tiden, hvor byen kaldtes Østens Paris. En af byens mest imponerende bygninger er Ceausescus gigantiske Parlamentspalads, som i størrelse kun overgås af Pentagon. Gå også på opdagelse i Bukarests gamle bydel, der gennem de senere år er blevet restaureret og ført tilbage til sin oprindelige stil.
Transsylvanien
I Transsylvaniens smukke landskaber mellem Karpaternes bjerge i midten af Rumænien ligger smukke middelalderbyer med borge og slotte tæt. Transsylvanien er især kendt for legenden om grev Dracula, der nåede verdensberømmelse med den britiske forfatter Bram Stokers rædselsberetning om den bestialske vampyr. Virkelighedens grev Dracula hed egentlig Vlad Tepes, men underskrev sig indimellem også med et diminutiv af sin fars tilnavn – Dracula (søn af Dracul). Tepes var ikke kendt for at stikke hugtænderne i levende mennesker, men rigtigt er det, at han ofte benyttede sig af gruopvækkende metoder til at tage livet af sine fjender – og skræmme livet af dem, der kunne tænkes at blive fjender.
Greven var først og fremmest en hårdnakket modstander af de osmanniske tyrkere, som han på alle mulige måder modsatte sig, og han statuerede et eksempel ved at spidde krigsfangerne på træstolper og stille dem til offentlig skue.
I den lille landsby Bran i Transsylvanien ligger en borg, som med tiden er blevet gjort til Draculas slot – men den brutale greve har aldrig gjort mere end et kort ophold her. Det ændrer dog ikke ved, at bygningen, som er opført i den sidste halvdel af 1300-tallet, er en af Rumæniens helt store turistattraktioner.
