Fra toppen af Borghøjen i Bratislava rækker øjet langt, langt ud i Slovakiet. Nedenfor flyder Donau, og moderne betonbroer og rustne jernbroer forbinder det gamle Bratislava med det nye. På den ene side af floden tårner betonsiloerne sig op som et minde om kommunismen og dens æstetik, til den anden side funkler rokokopalæerne og vidner om centraleuropæisk pragt og velstand.
Det slovakiske landskab er præget af bjergkæden Karpaterne, som dækker den nordlige halvdel af landet med Tatrabjergene langs grænsen til Polen. Her findes storslåede landskaber med spændende drypstenshuler og Slovakiets højeste punkt, Gerlachovský stít, der med sin 2.654 meter høje spids også er det højeste i hele Kapaterbjergkæden. I og omkring bjergene er der store fine kursteder med svovlholdigt vand. Lavlandet på Donausletten er et frugtbart landbrugsområde, hvor der dyrkes hvede, byg, sukkerroer, frugt, tobak og vin.
I Mala Fatra Nationalpark findes en smuk bjergdal med et væld af skovklædte skråninger, som er indhegnet til alle sider af floderne Varinka, Turiec, Rajcanka samt Zazrivka og Orava. Ved Oravafloden ligger desuden det gamle middelalderslot Oravsy hrad kilet ind i et lidt mere end hundrede meter højt klippefremspring. Også i Slovensky Raj Naturpark er naturen guddommelig. Her har vandet gravet dybe grøfter, slugter og kløfter ind i kalkstensbjergene. I et virvar af vandreruter er der til mange dages udfoldelser i, hvad man kalder for ”Det slovakiske paradis”.
Det nuværende Slovakiet var en del af kongeriget Ungarn, og af det forenede kejserlige og kongelige monarki Østrig-Ungarn frem til 1918, hvor det blev en del af den nye stat Tjekkoslovakiet. Fra 1945 blev Tjekkoslovakiet kommunistisk styret, og landet var under stærk indflydelse fra Sovjetunionen frem til 1989. Efter Sovjetunionens fald har Slovakiet været en uafhængig stat siden 1993, hvor Tjekkoslovakiet blev officielt opløst, og efter 15 års tilvænning til vestlig markedsøkonomi er landet nu et af EU’s nye medlemslande. 450.000 af slovakkerne bor i Slovakiets hovedstad, der folder sig ud på begge sider af Donau, tæt på grænsen til Østrig og Ungarn, og heller ikke langt fra Tjekkiets hovedstad, Prag.
I borgen på toppen af Bratislava havde den ungarske kongefamilie engang sin residens, og her præsenteres en del af Slovakiets historie gennem møntsamlinger og gamle nationalartefakter. Bratislava var i flere hundrede år hovedstaden i Det Ungarske Rige, da ungarerne flygtede fra Budapest på retræte fra den fremstormende osmanniske hær. Den slovakiske regering havde engang sit sæde her på Borghøjen, men parlamentet ligger nu nedenfor i den gamle bydel, Stare Mesto, sammen med en lang række fine palæer.
De smukke bygninger og mest oplagte seværdigheder ligger i den gamle bydel, herunder Palffypalæet, der er udstillingssted for moderne kunst og flamske mestre, og Mirbachpalæet fra 1770, der foruden at være kunstgalleri også jævnligt lægger højloftede lokaler til klassiske koncerter. Bratislava viser sig også fra sin smukke side omkring det gamle renæssancerådhus fra 1300-tallet, der indenfor rummer et museum med blandt andet torturinstrumenter, og Sankt Martin-domkirken, der med sit 85 meter høje tårn dominerer den gamle del af Bratislavas skyline. Broen Novy Most forbinder den gamle bykerne med forstaden og beboelsesområdet Petrzalka, der er et skoleeksempel på kommunistisk æstetik: tårnhøje betonsiloer, så langt øjet rækker.
Uden for Bratislava, hvor floderne Donau og Morava mødes, er der mulighed for at besøge ruinen af Devinslottet, der i århundreder fungerede som fæstning, inden det blev smadret af Napoleons tropper i begyndelsen af 1800-tallet. På tærsklen til Bratislava ligger også bjergkæden De små Karpater – eller Malé Karpaty – med sine grønne, skovklædte skråninger, hvor der blandt andet er mulighed for at stifte bekendtskab med slovakisk vinproduktion.