Europas næststørste land byder på store dramatiske bjergscenarier, frugtbare sletter og store kulturhistoriske seværdigheder i hovedstaden Kyiv, hvor imponerende boulevarder og opulente bygningsværker kirker vidner om en umådelig rigdom. Også smukke Lviv og mere upåagtede Chernivtsi med tydelige habsburgske aftryk hører til højdepunkterne, mens skampletten Tjernobyl er et spændende og skræmmende vidnesbyrd om atomkatastrofen i den tidligere Sovjetunion.
Ukraine grænser op til Rusland, Polen, Hviderusland, Ungarn, Slovakiet, Moldavien og Rumænien og i syd læner det sig op ad Sortehavet, hvor halvøen Krim ligger.
Med et areal på 603.700 km² og en kystlinje på 2.782 km. er Ukraine Europas næststørste land efter den europæiske del af nabolandet Rusland. Landskabet består af frugtbare sletter og stepper, herunder den store Pontisk-Kaspiske slette. Landet præges også af de store floder Dnestr, Dnepr og sydlige Bug, der alle munder ud i Sortehavet eller det mindre Azovske Hav.
Mod sydvest danner Donau-deltaet grænsen mod Rumænien, mens Karpaterne i vest er landets smukke bjergområde med Hoverla (2.061 m) som det højeste punkt. Et perfekt sted til mindeværdige vandreture.
Besøg også Truskavets, der er kendt for sine kilder. Mulighederne i et af Østeuropas store men ukendte lande er mange.
Ukraines historie er lang, omskiftelig, dramatisk og svært fascinerende. Der har boet mennesker i området siden 32.000 år f.Kr. og i middelalderen var området centrum for østslavisk kultur under det magtfulde Kijevrige, der blev en grundsten for ukrainsk identitet. I 1200-tallet, efter Kijevrigets, blev det nuværende Ukraine involveret i territoriale stridigheder og blev en del af skiftende statsdannelser, herunder Storfyrstendømmet Litauen, Den polsk-litauiske realunion, Det Osmanniske Rige, Østrig-Ungarn og Rusland.
I 1900-tallet oplevede man korte perioder af uafhængighed i forbindelse med 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig, inden man blev indlemmet i Sovjetunionen, som man var en del af indtil 1991, da Ukraine i forbindelse med Sovjetunionens opløsning blev en selvstændig stat.
I 1954 blev Krim-halvøen en del af Ukraine og forblev på ukrainske hænder efter Sovjetunionens opløsning, men i 2014 annekterede Rusland halvøen, og den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. hvilket har ført til en langvarig krig med det store naboland mod øst.
Kyiv, der tidligere var en delstat i Sovjetunionen, er i dag Ukraines hovedstad og har ca. 2,8 millioner indbyggere ud af en befolkning på i alt 35 millioner.
Kyiv er en gammel by – 1500 år – og tæt på centrum og livlige Khreschatyk finder man blandt andet Skt. Sofia katedralen der er opført helt tilbage i 1031 og opkaldt efter den berømte Hagia Sofia i Istanbul. Katedralen blev i 1685-1707 ombygget i ukrainsk barok stil, men man kan fortsat se gamle originale freskoer og mosaikker fra det 11. århundrede og Skt. Sofia katedralen er i dag på UNESCOs verdensarvsliste.
Det samme gælder Huleklostret – Kyiv Pechersk Lavra – som er opført lidt senere end Skt. Sofia katedralen, nemlig i 1051 – det gør det til et af de ældste klostre i Østeuropa.
Interessant er også Sankt Michaels Kirke, som ligger over for Sankt Sofia-katedralen og er en genopførsel af en kirke, der blev bygget i det 12. århundrede. Kirken blev i 1936 under kommunisterne jævnet med jorden og først genopført efter de politiske omvæltninger i landet i 1999.
Besøg også den store ukrainske forfatters Bulgakovs hus – ham der skrev ”Mesteren og Margarita” – se de interessante Dovzhenko-filmstudier, der er opkaldt efter et af sovjetisk films store navne, den ukrainske filmproducer Alexander Dovzhenko eller besøg Kyiv opera, Kyiv dukketeater, Oktoberpaladset eller bydelen Podil, hvor man finder det skræmmende Tjernobyl-museum.
Det er opført til minde om den tragiske atomkraftulykke i Ukraine i 1986 blot 100 km. fra hovedstaden og den værste ulykke af sin slags i verdenshistorien.
Podil har imidlertid også mere muntre ting at tilbyde – Andriyivsky gaden der snor sig ind i det gamle købmandskvarter er fyldt med gallerier, forretninger og forskellige beværtninger og huser bandt andet også barokkirken Mykola Prytysko fra 1631.