Galápagosøerne er verdensberømte for et helt enestående dyreliv med mange arter, som kun findes her, fx kæmpeskildpadder, hav- og landleguaner samt darwinfinker. Øerne har tillige en særpræget vegetation, og klimaet er behageligt og tørt. Med rette er Galápagos med på UNESCO’s liste over verdens naturarv. Der er gode muligheder for at snorkle og komme tæt på søløver, pingviner, havskildpadder og farvestrålende fisk. Et besøg på Galápagos er et must for alle naturentusiaster.
Galápagosøerne, som omfatter 15 større og et stort antal små øer, ligger ca. 1.000 km vest for Ecuador. De består typisk af vulkaner og er mellem 0,7 og 4,5 millioner år gamle. De ligger på et ”hot spot”, dvs. hvor lava fra jordens indre strømmer ud. Øerne har aldrig været en del af det amerikanske fastland, og det er baggrunden for det ganske enestående dyreliv. I tidens løb er nogle dyr kommet til øerne, enten drevet af havstrømme eller – for fuglenes vedkommende – båret på deres vinger, og på øerne har de udviklet sig helt specielt. Det samme gælder for planterne. Af dyr dominerer leguaner og de store skildpadder. Der er 11 skildpaddearter tilbage (3 arter er udryddet!), mest berømt er galápagosskildpadden, som har givet navn til øerne. Dens skjold ligner nemlig en saddel, på spansk ’galápagos’. Vegetationen nær kysten er buske og kaktus, højere oppe på vulkanernes sider vokser stedsegrøn skov. Indførte frugttræer og elefantgræs udgør en fare for den endemiske vegetation. Den danske galápagosekspert Ole Hamann har kaldt øerne ”et udstillingsvindue for evolution”.
Galápagosøerne blev opdaget af spanierne i 1535. Det førte dog ikke til bosætning, i stedet benyttede pirater i 1600-tallet øerne som base, senere kom hvalfangere på kort besøg for at proviantere. I 1832 blev øerne annekteret af Ecuador, og tre år senere ankom den engelske naturforsker Charles Darwin på skibet HMS Beagle. Hans studier af dyrelivet på øerne blev afgørende for hans teori om arternes oprindelse.
I 1926 forsøgte en lille gruppe nordmænd at etablere en fiskefabrik på øen Santa Cruz, men uden held. Under 2. Verdenskrig havde amerikanerne en flybase på øen Baltra. Galapágosøerne blev naturpark i 1959, og fem år efter åbnede Charles Darwin Research Station på øen Santa Cruz. Dette centers formål er at udforske dyrelivet og vegetationen samt at arbejde for naturbevaring på øerne.
Læs også vores rejseberetning om Ecuador og Galápagos – hvor Andesbjergene møder Amazonas