Fra Island til Grønland

Vi flyver fra København mod Island og lander i lufthavnen i Keflavík. Herfra er der transport mod Reykjavík og havnen, hvor vores skib Ocean Albatros venter.

Efter ombordstigningen bliver kahytterne anvist, og inden vi skal nyde den første middag, vil skibets besætning gennemgå en obligatorisk redningsøvelse. Vores ekspeditionsteam vil desuden fortælle om skibets rutiner og sejlruten for de kommende dages sejlads.

Kaptajnen sejler skibet ud af havnen i Reykjavik tidligt på aftenen og sætter herefter kursen mod Østgrønland.

Middag om bord.

Under sejladsen holdes inspirerende og lærerige foredrag om såvel Islands som Grønlands historie, om det arktiske klima samt om den natur og det dyreliv, vi kan opleve undervejs på togtet.

I løbet af dagen skal vi selvfølgelig også holde øje med, om der dukker nogle havfugle og hvaler op omkring skibet. Der er gode chancer!

Morgenmad, frokost og middag om bord.

På vores rejse langs kysten ankommer vi om morgenen til Tasiilaq, det største bysamfund i Østgrønland. Den første kontakt med grønlænderne i dette område fik søofficeren Gustav Holm i 1885 på den berømte konebådsekspedition. På initiativ af Gustav Holm blev der i 1894 oprettet en dansk missions- og handelsstation i Angmagssalik, det nuværende Tasiilaq.

De store afstande, der er forbundet med det at rejse i Arktis betød, at folk i Østgrønland (tunumiit) var isoleret fra deres fætre mod vest, og sproget, traditionerne og kulturen i Østgrønland adskiller sig derfor markant fra det man finder i andre dele af landet.

Gamle traditioner står stærkt her. Denne region i Grønland var hjemsted for de sidste angakkuit (shamaner) i Grønland og er desuden hjemstedet for tupilakken – et monster skabt af dyre- (og undertiden menneske-) kropsdele og animeret af kraften fra en angakkuq til at destruere fjender. At skabe et sådant monster var farligt, da det kunne vendes om af en mere magtfuld magiker og angribe sin skaber.

De første europæere var nysgerrige efter at få at vide, hvordan disse mørke bæster så ud, og lokalbefolkningen skar efterligninger i ben eller horn, hvilket var starten på en af Grønlands fineste kunsttraditioner. Tupilakkerne lavet af håndværkere i Tasiilaq anses for at være blandt de bedste i landet.

Tasiilaq ligger i en perfekt naturlig havn på øen Ammassalik (som betyder ”stedet for mange lodder”). Selvom den på overfladen ligner byer på Vestkysten, er landskabet voldsommere, menneskene færre og slædehundene langt flere. Her i Tasiilaq er der rig mulighed for at gå på opdagelse på fremragende vandreruter som Blomsterdalen, der ligger tæt på byen.

Dem, der ønsker at dykke ned i tunumiit-kulturen, kan besøge museet, der ligger i byens gamle kirke. Dem, der har lyst til at erhverve sig nogle souvenirs ud over det sædvanlige kan besøge Stunk-kunstnerværkstedet, hvor dygtige håndværkere skaber smukke ting af lokale naturmaterialer.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

Om morgenen sejler vi en smule østpå mod Ikateq, en spektakulær fjord med en fascinerende historie. Under Anden Verdenskrigs mørkeste dage etablerede amerikanske styrker en luftbase her (en i det netværk af luftbaser, som også inkluderer Kangerlussuaq på vestkysten), der skulle fungere som et mellemstop for fly, der fløj mellem Europa og Nordamerika.

Østgrønlands barske landskab betød, at adgangen til lufthavnen var farlig med hyppig tåge, der skjulte de lumske bjerge. Man investerede store ressourcer i Ikateq Airbase (også kendt som Bluie East Two), der havde en 1.500 meter lang landingsbane, hangar, barakker og en havn. Man bragte også en flåde af militærkøretøjer og tusindvis af tønder brændstof til denne afsidesliggende region. Med Tysklands nederlag, forbedringer i interkontinentale fly og stigende spændinger med Sovjetunionen forlod det amerikanske militær basen i 1947 og efterlod næsten alt.

Luftbasen har været et stridspunkt mellem Nuuk, København og Washington i mange år. Mange i den grønlandske regering ønskede, at stedet skulle ryddes op og ruinerne fjernes. Det er en dyr og logistisk udfordrende opgave. Til sidst indvilligede den danske regering i at fjerne farligt affald fra stedet (hovedsageligt brændstoftromler i forfald), men efterlod resten af udstyret som en vigtig del af den regionale historie. Mere end 75 år senere står næsten alt dog stadig, som amerikanerne forlod det. Ikateq er virkelig et unikt sted, en tidslomme fra Anden Verdenskrig: uhyggelig, fascinerende og omgivet af en forbløffende smuk natur.

Vi vil tilbringe eftermiddagen i den lille bygd Kuummiut, som ligger i betagende omgivelser i den rolige Ammassalik Fjord. Kuummiut, der betyder 'Mennesker, der bor ved floden', er en af de større bygder i området og en af de mest velstående. Her ligger nogle af Østgrønlands rigeste fangstpladser, og så huser Kuummiut regionens eneste fiskefabrik. Fiskere fra miles omkreds kommer ind gennem Ammassalik Fjord (som er bred nok til at være stort set isfri året rundt) for at sælge deres fangst her.

Kuummiut er det ideelle sted at opleve livet i en østgrønlandsk bygd. Hvor andre bygder og byer har trafik, har Kuummiut lyden af slædehunde og vinden, der suser gennem græsset. Der er ingen veje, der fører ind eller ud af denne isolerede bygd, og havet er hovedvejen for lokal transport – selvom motorbåde med tiden har erstattet de konebåde, der bragte folk til disse kyster for længe siden. Det er et perfekt sted at sidde og betragte isbjergene, der passerer forbi, og måske få øje på de hvaler, der ofte boltrer sig i de rolige farvande ud for kysten.

Fra Kuummiut navigerer vi videre gennem den labyrintiske fjord og sætter kursen mod Sermilik.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

Den enorme Sermilik Fjord ligger mellem Ammassalik Ø og det grønlandske fastland. Sermilik er et typisk beskrivende grønlandsk stednavn, der groft betyder 'den glaciale fjord', og det er ikke nogen hemmelighed hvorfor: denne vandvej er fyldt med enorme isbjerge og rangerer helt sikkert blandt de mest spektakulære naturscenerier i regionen. Isbjergene her stammer mest fra den enorme Helheim-gletsjer, en af de største gletsjere i dette iskolde land. Helheim og andre gletsjere, der løber ud i fjorden, kommer direkte fra den grønlandske indlandsis, som kan ses mod øst.

Mængden af is bliver afgørende for, præcis hvilke aktiviteter vi har mulighed for i Sermilik Fjord. Hvis vind, vejr og isforhold tillader det , er der mulighed for at komme i land for at beundre det spektakulære landskab og den uberørte natur i området.

En anden mulighed er at drage på udforskning på havet og beundre områdets naturlige isskulpturer på et Zodiac-cruise med isbjergene som følgesvende. Uanset hvad vi gør, kan du godt forberede dig på at blive forbløffet over skønheden på dette eventyrlige sted.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

Skjoldungen bliver med rette hyldet som et af de smukkeste områder i hele Østgrønland. Beliggende på 63° nord er øen klemt inde af smalle, stejle fjorde, og inderst i disse finder man et frodigt og mildt klima.

Fridjof Nansen kom her forbi i sensommeren 1888 i sin søgning efter et opstigningssted for den første indlandsis-krydsning, og han skrev: “Skjoldungen er et land, som i vild skjønhed ikke stod tilbage for noget af, hvad vi tidligere havde set. På alle kanter styrtede bræer sig ned i søen”. Skjoldungen er desuden navnet på et nu nedlagt udsted, beliggende på øens sydvestlige side. Op til 100 mennesker har boet her indtil 1965, og enkelte huse står tilbage. Vi fortsætter til Dronning Marie Dal i områdets nordvestlige hjørne for at se nærmere på den interessante flora.

Efter Skjoldungen og Ilertakajik-fjorden ophører det alpine landskab, og vi vil herfra flere gange opleve, at indlandsisen over store strækninger når helt ud til kysten og danner sammenhængende shelves, som man kender det fra Antarktis. I Bernstorff Isfjord findes den mest produktive gletsjer på sydøstkysten, og vi holder god afstand i det isfyldte og vanskelige farvand.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

Ruteplanen har bevidst fravalgt Kap Farvel, Grønlands sydligste punkt. Der er ingen tvivl om, at de nøgne klippeskær på 59° 47’ Nord har et legendarisk ry, men den alternative indenskærsrute er langt mere spektakulær og selvfølgelig mindre plaget af det åbne havs høje sø og kraftige vind. Vi går derfor ind gennem Prins Christian Sund, den 60 km lange fjord, der fra Atlanten på østkysten skærer sig igennem landet til bygden Aapilattoq i Sydvestgrønlands fjordland.

Sundet har stejle fjeldsider, og mangen en eventyrlysten kajakroer er kommet i knibe på grund af det meget begrænsede antal landingssteder. Den gamle vejrstation, Prins Christianssund, der indtil for et par år siden var bemandet af hårdføre meteorologer, er et interessant punkt i rutens østlige ende. Turen gennem Prins Christian Sund er et af togtets mest spændende og kritiske passager. Selv under de bedste forhold kan blot 2-3 store isbjerge forhindre gennemsejling, men Broen henter daglige iskort og satellitbilleder, som sammen med officererne vil være vores trofaste udkiksmænd”.

I løbet af aftenen er vi kommet ’igennem’ Grønland og søger i løbet af natten mod nord op langs vestkysten.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

Tidligt om morgenen sejler Ocean Albatros forbi de majestætiske bjerge i Tunulliarfik Fjord mod den lille strand Itilleq. De sydlige fjorde i Grønland har et meget anderledes miljø end den kolde nord- og østkyst.

Her cirka på 60°N er man på niveau med det nordlige Skotland eller det sydlige Skandinavien, og klimaet matcher nogenlunde breddegraden. Her er vejret roligt, stabilt og fugtigt med meget varmere somre og mildere vintre end resten af landet. I stedet for klippefyldte skråninger er fjordene her omgivet af frodige grønne enge og små fåreavlsbygder, hvoraf Qassiarsuk og Igaliku måske er de bedst kendte.

Når vi går i land om morgenen ved den beskyttede bugt i Itilleq fører en sti os til bygden Igaliku. Om morgenen vandrer vi gennem de frodige grønne bakker for at se ruinerne af det nordiske bispesæde ved Garðar – engang et sted med stor magt og indflydelse i dette afsides hjørne af den nordiske verden.

Om eftermiddagen drager vi til den anden side af fjorden til fåreavlsbygden Qassiarsuk. Selvom den moderne bygd blev grundlagt i 1924, har stedet en fascinerende og meget længere historie. Det var her, den legendariske nordiske opdagelsesrejsende Erik den Røde bosatte sig efter at være blevet gjort fredløs på Island. Han kaldte landet, han opdagede, 'Grønland' for at opmuntre andre bosættere til at følge ham – et marketingtrick, der har virket i over tusind år!

Erik den Røde bosatte sig i dette grønne landskab og fik opført en lille gård i typisk nordisk stil, og kaldte sit nye hjem 'Brattahlíð'. Erik selv holdt fast ved de nordiske guder, men hans kone Thjodhild var kristen. Ifølge historien siges det, at hun nægtede at dele seng med ham, indtil han byggede hende en kirke, hvilket han til sidst gjorde (selvom han nægtede at have den inden for synsvidde af sit hus).

De nordiske bosættere i Grønland blev i næsten 500 år, men forsvandt fra alle historiske optegnelser i begyndelsen af 1400-tallet. Hvorvidt det var pest eller hungersnød, der ramte dem, eller om et forværret klima simpelthen tvang dem til at vende tilbage til Skandinavien, er stadig et emne for livlig debat. I dag kan omridset af bygninger (inklusive Eriks gård og Thjodhilds kirke) ses sammen med forbløffende nøjagtige rekonstruktioner af Eriks gård, hvor moderne inuitbønder fortsat opdrætter får den dag i dag. En statue af Erik spejder nu ud over området og mindes den første europæer, der nåede Amerika, og hvis søn Leif ville blive den første europæer, der nåede Baffin Island og Newfoundland. Stedets rige og fascinerende historie og kultur, både gammel og ny, gør, at bosættelserne Brattahlíð og Garðar i dag en del af UNESCO’s verdensarvsområde Kujataa.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

Fra Sydgrønland følger vi den barske kyst af denne enorme ø mod nord. Alle bygder i Grønland (med undtagelse af Kangerlussuaq) er beliggende direkte på landets havkyst, og langt de fleste indbyggere (omkring 50.000) bor på den smalle kyststribe på vestkysten, der vender mod Davisstrædet.

Havstrømme bringer varmt vand op til vestkysten fra Atlanterhavet og beriger disse farvande fulde af dyreliv. Under vores dag til søs er det en god idé at holde øje med havet! Hvaler, sæler og en stor variation af havfugle er ganske almindelige i disse farvande.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

I løbet af natten er vi sejlet mod nord, og på vores indsejling til Nuuk om eftermiddagen er der pæne chancer for at opleve områdets næsten faste bestand af pukkelhvaler.

En af verdens mindste hovedstæder er i grønlandsk sammenhæng en mægtig storby – hele 17.000 mennesker bor her i dag, hvilket er næsten en tredjedel af landets befolkning. Området har været beboet af Saqqaq-kulturen før inuitterne helt tilbage til år 2200 f.kr. Fra ca. år 1000 til 1350 fulgte nordboerne, der med Erik den Røde som fortrop bosatte sig i Sydgrønland og i Nuuk-området. I samme periode ankom medlemmer af den såkaldte Thule-kultur, inuit-forfædrene til grønlænderne i dag. Disse ”neo-eskimoer” var langt bedre rustede til at overleve i den barske arktiske natur end nordboerne, der forsvandt omkring år 1350. Ikke længe efter begyndte europæerne igen at vise sig langs den grønlandske kyst. Hollandske, baskiske og skotske hvalfangere kom til landet allerede fra det 16. århundrede.

Grønlands moderne historie indledtes i 1721, da den norske missionær Hans Egede grundlagde den første helårsbemandede koloni og handelsstation nær Nuuk. Faktisk kom Egede til Grønland for at omvende de katolske nordboere til lutheranere, men han fandt snart ud af, at nordboerne var forsvundet, et mysterium, der endnu ikke er endegyldigt løst.

Nuuk blev centrum for uddannelse allerede i 1847, da lærerseminariet blev placeret her. I 1908, hvor handel og administration officielt adskiltes, blev Nuuk vært for det sydgrønlandske landsråd, en styreform og et råd, der fortsatte sit virke til efter Anden Verdenskrig, hvor byen bliver administrativt, handelsmæssigt og politisk centrum for hele landet. I 1979 blev Landstinget helt naturligt placeret her, hvor byen endegyldigt fik status som hele landets hovedstad. Grønlands smukke Nationalmuseum er beliggende i den gamle kolonihavn. Ud over en generel samling af inuit-etnografika er det her, man kan se de berømte kvinde- og børnemumier fra Qilaqitsoq ved Uummannaq.

Om aftenen siger vi farvel til hovedstaden og drager videre mod nord.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

På den sidste fulde dag af vores ekspedition ankommer vi til den lille bygd Kangaamiut, en meget malerisk bosættelse i Grønlands centrale Qeqqata-region. Her i Kangaamiut går livet i et mageligere tempo end i hovedstaden Nuuk, og da området ligger omgivet af næringsrige farvande og et stort bagland fyldt med vildt, lever lokalbefolkningen stadig et overvejende traditionelt liv med jagt og fiskeri.

Vi tager på vandring til heliporten på toppen af bakken for at få en fantastisk udsigt over bygden og det omkringliggende fjordlandskab. Du kan også være heldig at møde de venlige lokale under en fremvisning af traditionelt tøj eller sælgarvning. Kunstnerne i Kangaamiut er kendt i hele Grønland, og noget af lokalbefolkningens mest prægtige arbejde kan ses på byens lille museum.

Om eftermiddagen vil vi sejle ind i Evighedsfjorden/Kangerlussuatsiaq, en af de mange dybe fjorde, der er skåret mellem de stejle bjerge i denne region. Det danske navn “Evighedsfjorden” refererer til indløbets enorme størrelse, mens det grønlandske navn “Kangerlussuatsiaq” oversættes som “Den Ret Store Fjord” – noget af en underdrivelse!

Evighedsfjorden strækker sig nemlig omkring 100 km ind i de gletsjerklædte bjerge og skærer igennem det store isdække, som dækker det meste af landet mellem Nuuk og Sisimiut – Grønlands to største byer. Vi vil forsøge at udforske området på en Zodiac-tur foran Evighedsgletsjeren, som flyder ud i fjorden fra Maniitsoq Iskappen ovenfor. Hold øje med kælvninger fra gletsjeren og riderne på de nærliggende fuglefjelde.

Morgenmad, frokost og middag om bord.

I løbet af natten er vi sejlet det sidste stykke ind i Søndre Strømfjord, og om morgenen er vi fremme ved togtets slutmål, Kangerlussuaq. Efter morgenmaden ombord er det tid til at tage afsked med skibet og dets besætning, og skibets Zodiac-gummibåde vil sejle os i land.

Kangerlussuaq har den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Der bor permanent 4-500 mennesker i Kangerlussuaq, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, et hotel med restaurant og samt Polar Lodge, der har en souvenirbutik og tillige fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.

Det var amerikanerne, der under Anden Verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. Da der var flest, var her stationeret over 1.400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.

Det er ikke svært at se, at landskabet omkring Kangerlussuaq primært er formet under den seneste istid, der fandt sted for ca. 18.000 år siden. Bjergene er blødt afrundede og her findes stadig mange smeltevandssøer. Fra Indlandsisen skærer smeltevandet sig vej gennem det porøse morænelandskab og løber ud i fjorden. Det stabile klima i bunden af fjorden er styret af den beskyttede beliggenhed mellem iskappen og de omkringliggende bjerge, hvilket betyder meget få skyer og omkring 300 skyfri nætter om året.

Umiddelbart efter ankomsten til Kangerlussuaq er der mulighed for at tage med på en spændende udflugt til Rensdyrgletsjeren. Denne del af Indlandsisen, står som en isvæg – visse steder op til 60 meter – og danner en tydelig kontrast mellem land og is. Navnet skyldes, at der jævnligt ses omstrejfende rensdyr her. Selv uden dyrenes tilstedeværelse er stedet ren verdensklasse, hvad angår motiver til kameraet og ro til sindet over naturens uberørte skønhed.

Turen til en af områdets mest seværdige gletsjer foregår i en tundrabus med firehjulstræk, der er som skabt til terrænet og grusvejen. Undervejs holder vi udkig efter områdets dyreliv, navnlig rensdyr og moskusokser, mens guiden fortæller om området og dets historie. Efter gletsjer-besøget tager vi ud til restaurant Roklubben, hvor vi spiser en barbecue-frokost.

(udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris, se mere under ekstra udflugter)

Herefter er det slut med vores eventyrlige rejse til Grønland, og vi tager flyet fra Kangerlussuaq til København.

Morgenmad, frokost og middag om bord.