Schweiz
Rejs til Schweiz
Bjerglandskaber, floddale og spejlblanke søer står klar til at imponere den naturinteresserede. Og alle andre – for selv ikke den mest inkarnerede storby-fan kan undgå at tabe underkæben ved synet af de schweiziske landskaber. Er du alligevel mere til byliv, kan du glæde dig til kulturbyen Basel, shoppemekkaet Zürich, urbyen Geneve og hovedstaden Bern, hvor UNESCO-beskyttet middelalderarkitektur møder topmoderne storbyliv.
Indbyggere
9 mio.
Hovedstad
Bern
Sprog
Tysk, fransk, italiensk, rætoromansk
Schweiz
Schweiz’ geografi
Over halvdelen af Schweiz’ areal domineres af de verdensberømte Alper. Næsten 100 alpetoppe når over fire kilometers højde med Dufourspitze på 4.634 meter som højdespringeren. Heroppe smelter sneen aldrig, og flere gletsjere lader sine frosne floder flyde ned gennem landskabet. Længere nede, hvor sne og is er blevet til vand, skærer Rhinen og Rhône-floden sig vej gennem bjergskråningerne og konkurrerer indbyrdes om at skabe den mest overdådige floddal. Nord for Alperne ligger Den Schweiziske Højslette, hvor bøgeskove og hvedemarker bølger hen over de bløde bakker. Her bor langt de fleste af Schweiz’ indbyggere, og her ligger alle de store byer.
Schweiz’ historie
De første århundreder efter Kristi fødsel var både kelterne, romerne, germanerne og burgunderne interesserede i Schweiz. Selv om landet omkring 1030 blev en del af det tysk-romerske rige, betød det ikke just fred og ro. De næste århundreder var præget af kampe mellem bønder og feudalherrer. Bønderne skabte det såkaldte Edsforbund, som voksede sig større og stærkere. Med årene blev Edsforbundet i stand til at sejre i flere egentlige krige, blandt andet Den Schwabiske Krig i 1499, hvor kejser Maximilian 1. måtte se sit nederlag i øjnene. Først i 1848 blev Edsforbundet erstattet af en egentlig forbundsstat, og landet Schweiz var født.
De næste 100 år efter Edsforbundets sejr i Den Schwabiske Krig var præget af borgerkrige mellem de reformationsvenlige grupper og de mere konservative. Landets kantoner havde nærmest hver deres holdning til spørgsmålet om reformation og modreformation, og en fælles udenrigspolitik viste sig at være umulig. Hermed var grundstenen til Schweiz’ karakteristiske neutralitet lagt. Det lykkedes Schweiz at holde sig neutralt og fri for invasion både under 1. og 2. verdenskrig, og landet holder sig stadig uden for de fleste internationale sammenslutninger. Først i 2002 blev landet medlem af FN, og ved en folkeafstemning I 2001 besluttede et stort flertal af schweizerne fortsat at holde sig uden for EU.
Befolkning og politik i Schweiz
Schweiz er på mange måder et heterogent land. Det schweiziske folk taler fire forskellige sprog: tysk, fransk, italiensk og rætoromansk, som stammer direkte fra latin og er beslægtet med italiensk. Tysk findes endda i to forskellige udgaver i Schweiz, nemlig højtysk (eller standardtysk), der bruges som skriftsprog, og schweizertysk, som langt de fleste tysktalende schweizere bruger som talesprog. Politisk er de 26 kantoner, som udgør Schweiz, heller ikke helt enige. Landet er en føderal republik og har naturligvis både parlament og grundlov, men kantonerne har en ret høj grad af selvstyre og løser selv mange politiske opgaver uden indblanding fra staten. Fælles for alle kantoner er, at alle vigtige love skal vedtages ved folkeafstemning, og i flere kantoner diskuteres lovene af borgerne ved forsamlinger, hvor alle har taleret, og man stemmer ved at række hånden op.
At rejse i Schweiz
På en rejse i Schweiz bør du opleve farvespillet gennem mosaikvindurene i Zürichs domkirke Fraumünster. Du skal se Picasso, Rothko og Max Ernsts kunst folde sig ud i Basels supermuseum Fondation Beyeler, og tage en slentretur ad den overdækkede, 800 år gamle Kapelbro over floden Reuss, som deler middelalderbyen Lucerne i to. Godt nok gjorde en brand i 1993 stor skade på broen, og mange af de mere end 100 malede paneler fra 1600-tallet blev ødelagt, men 25 blev reddet, og siden da er broen blevet komplet restaureret. Glem heller ikke at snuppe en sejltur på Genève-søen, som er Europas største bjergsø, og snøre vandre- eller skistøvlerne og tage turen op og ned ad alpesiderne syd for Bern.
Mange af landsbyerne her i bjergene er bilfri og lader sig kun udforske til fods eller i hestetrukne taxaer. Det gælder for eksempel landsbyerne Saas-Fee, som er smukt omringede af gletsjere, Zermatt for foden af bjerget Matterhorn og Murren, som kun er forbundet med omverden med togskinner. Du skal tage hertil, hvis du er vild med idyllisk landsbyliv, ostefondue indtaget i en af de traditionelle bjergkroer eller bjerge i enten den grønne eller den hvide udgave. Her er både noget at komme efter om sommeren og vinteren. Skulle al den naturoplevelse gøre dig sulten, er der gruyère, emmentaler og silkeblød chokolade til salg på hvert et gadehjørne.
