Mærk suset ved livet i vulkanernes skygge på den lille vulkanø Ometepe. Bliv smittet af revolutionsstemning blandt passionerede murmalerier i universitetsbyen Leon. Tag på sejltur mellem flere hundrede småøer på Nicaragua-søen og hold udkig efter verdens eneste ferskvandshaj. Nicaragua har det hele, og borgerkrigene og urolighederne sluttede for årtier siden.
Nicaragua er Mellemamerikas største land, men samtidig det tyndest befolkede. Landet deler grænser med Honduras og Costa Rica og har kyster mod Det Caribiske Hav og Stillehavet. Nicaraguas nordvestlige hjørne er bjergrigt med en del vulkaner. Vulkanudbrud og jordskælv er her en velkendt trussel. Men vulkaner betyder også frugtbar jord, og dette område er landets tættest befolkede og spækket med kaffe- og sukkerrørsplantager. Stillehavskysten består af varmt og frugtbart lavland, mens området fra den caribiske kyst og et godt stykke ind i landet er mere ugæstfrit lavland med sumpe, regnskov og et virvar af floder. Kysten langs Det Caribiske Hav er sumpet og mangrovebevokset. Denne kyststrækning kaldes Miskitokysten efter områdets indianske befolkning, miskito-indianerne, der har deres eget sprog og historie. Miskito-indianerne deler den rigelige plads med aber, pumaer, jaguarer, tukaner, krokodiller og firben.
Nicaraguas 7,1 millioner mennesker taler hovedsageligt spansk, bekender sig til den romersk-katolske religion og bor i bjergområderne eller ved Stillehavskysten. Tre fjerdedele af nicaraguanerne er mestizer (af blandet europæisk og indiansk herkomst). Resten er europæere, indianere eller afrikanere. Hovedparten af afrikanerne bor ved den ellers tyndt befolkede caribiske kyst og har kulturelt mere til fælles med de caribiske øer end med resten af Nicaragua.
Da Columbus kom til Nicaragua i 1502, var det befolket af ikke just højtudviklede indianerkulturer, der levede af jagt. Disse kulturer gik til grunde, da den spanske kolonisering kom i gang fra 1522. Områderne fra vestsiden af bjergskråningerne og ned mod Stillehavet blev udnyttet, men ellers fik Nicaragua ikke meget opmærksomhed og forblev et udkantsområde i den store spanske koloni med centrum i Guatemala. Koloniherrerne blev smidt på porten i 1821, og egentlig selvstændighed indtraf i 1838 efter et kort forbund med de øvrige mellemamerikanske lande. Efter selvstændigheden fulgte politiske konflikter, skiftende diktaturer og besættelser fra USA’s side ad flere omgange. USA fik tilkæmpet sig stor økonomisk og militær magt, der varede ved også efter besættelsernes ophør og under de efterfølgende diktaturer under den magtfulde Somoza-familie. I 1962 blev en frihedsbevægelse opkaldt efter den myrdede USA-modstander Sandino oprettet, og i mange år frem førte den utrættelige kampe mod diktatoren, der endte med at flygte til USA og overlade landet til frihedskæmperne.
Overgangen fra diktatur til demokrati betød dog ikke fred og ro for Nicaragua. Der var splid mellem marxistiske og mere moderate kræfter i sandinistbevægelsen og modstand blandt nogle befolkningsgrupper, hvilket udmundede i uroligheder på grænsen til borgerkrig. Det hjalp heller ikke på fredsommeligheden, at USA stadig blandede sig med økonomiske sanktioner og hjælp til sandinisternes modstandere, der kaldte sig contras. Sandinisterne beholdt magten til 1990 og fik forbedret sociale forhold som sundhed, boligproblemer og uddannelse på trods af ufin behandling af indianerne. I 1990 kom enden på sandinisternes regering, da oppositionens kandidat Violeta Chamorro vandt det FN-overvågede valg overbevisende.
Nicaragua er berømt for sin historie med lidenskabelige revolutioner mod spanske koloniherrer og undertrykkende diktaturer og for sin smukke natur med billedskønne vulkaner og søer. På en rejse til Nicaragua kan man komme helt tæt på begge dele. Masaya-vulkanen mellem Nicaraguas to store søer, Managua og Nicaragua, er smuk og frygtindgydende og sender jævnligt bøvser af damp og støv ud. Spanierne troede, at vulkanen var indgangen til helvede, men omgivelserne nærmer sig snarere det paradisiske med flere kratersøer i de omkringliggende vulkaner, hvor der kan svømmes blandt overdådige plantemængder, som nyder godt af den frugtbare vulkanjord. Sydøst for Masaya-vulkanen ligger Mellemamerikas største sø, Nicaragua-søen, med verdens største ø i en sø, Ometepe-øen. Øen er opstået af to vulkaners udbrud midt i søen, og Ometepe er stedet at nyde livet ved stranden, klatre på aktive vulkaner eller udforske ældgamle indianske statuer og helleristninger.
Vil du hellere bruge din ferie i Nicaragua på at svømme i havet, kan det perfekte strandparadis findes på Islas de Maiz. På disse to såkaldte majs-øer er livsrytmen afslappet, vandet lunt og klart, sandet blødt og hvidt, og skyggen fra kokospalmerne en velkommen pause fra den ihærdige sol. Rejser til Nicaragua kan også koncentrere sig om landets kolonitid. Den ældste koloniby Granada klemmer sig ind mellem Nicaragua-søen og vulkanen Mombacho og er en absolut nødvendighed, hvis du vil have indsigt i koloniarkitektur og har lyst til at opleve gammeldags charme med pastelfarvede facader og hestevogne i gaderne. Byen Leon blev grundlagt af conquistadoren Francisco Cordoba få måneder efter Granada. Byen er Nicaraguas kulturelle centrum og emmer af historie.