Mellemamerika er den landtange, der forbinder Nord- og Sydamerika. Betegnelsen omfatter normalt området mellem Mexicos nordgrænse (nogle regner dog ikke Mexico med) og Colombias nordvestlige grænse. Geografisk hører Mellemamerika til Nordamerika, selv om området kulturelt har mere til fælles med det spansktalende Sydamerika. Mellemamerika er et bjergrigt område, og gennem hele landtangen løber en bjergkæde, der forbinder Nord- og Sydamerikas hovedbjergkæder. Mange af bjergene er vulkaner, og mellem dem ligger store dale med frodig vulkansk jord. Langs med de to kyststrækninger mod Stillehavet og Det Caribiske Hav er landskabet fladt og sletteagtigt med store banan- og ananasplantager.

Klimaet i Mellemamerika er tempereret og tropisk. Temperaturerne er høje (25-35°) hele året rundt i de lavtliggende egne, men i bjergene holder vejret sig forårsagtigt med 20-25° året rundt. Østsiden af Mellemamerikas stribe af bjerge får rigtig meget regn på grund af passatvinden, der kommer susende fra Det Caribiske Hav. Kysten mod Stillehavet får kun halvt så meget regn, og her kan der tales om en egentlig tørtid mellem november og april, mens den caribiske kyst har helårsregn. Man kan regne med at se solen næsten hver dag, selv i regnperioderne, hvor regnen oftest falder som korte, heftige byger om eftermiddagen eller aftenen.

I Mellemamerikas otte lande bor omkring 143 millioner mennesker. Befolkningen er overvejende af indiansk og europæisk afstamning. Der findes afrikanske minoriteter i de fleste lande. Disse er efterkommere af slaver indført under spaniernes herredømme og bor hovedsageligt på østkysten ved Det Caribiske Hav. Blandt de afrikanske befolkningsgrupper og i Belize tales der engelsk, men ellers er hovedsproget i regionen spansk.

Den nordlige del af Mellemamerika havde del i de blomstrende indianerkulturer som mayaer og aztekere i Mexico, mens den sydlige del havde mere til fælles med inkaer og andre sydamerikanske kulturer. I store dele af regionen levede dog mindre indianerstammer relativt isoleret og primitivt. Christoffer Columbus nåede det mellemamerikanske fastland på sin fjerde og sidste rejse i 1502 og udforskede den caribiske kyst fra det nuværende Honduras til Panama. Efter Columbus begyndte andre opdagelsesrejsende at strømme til, og i begyndelsen af 1500-tallet blev alle lande koloniseret af Spanien. Briterne fik dog undtagelsesvist herredømmet over en del af dette ellers spanske område, nemlig over Britisk Honduras, det nuværende Belize. Briterne beholdt styringen i Belize helt indtil 1981, men i 1821 var spaniernes magtperiode forbi, og de tidligere spanske kolonier (bortset fra Mexico, og Panama, der tilhørte Colombia) gik sammen om at skabe en samlet mellemamerikansk republik. Den nye republik var dog præget af borgerkrige og politiske kampe og gik i opløsning kun 17 år efter oprettelsen. Herefter førte nogle af landene krig mod hinanden, og også internt i landene var der uro med borgerkrige og diktatur mange steder.

USA har, siden spanierne vendte hjem, blandet sig godt og grundigt i Mellemamerikas politik og økonomi. Det gælder i særdeleshed for nabolandet Mexico. Amerikanske handelsbaroner oprettede frugtplantager i mange mellemamerikanske lande, og USA’s tilstedeværelse bidrog mange steder til stabilitet og udvikling. Men frugtherrerne tog sig temmelig godt betalt for deres indsats, og udtrykket bananrepublik er opstået af nordamerikanske plantagekoncerners store magt i de lande, der lagde jord til plantagerne. Efter anden verdenskrig har de mellemamerikanske lande forsøgt at begrænse USA’s magt. Men den nordamerikanske storebror er stadig til stede i regionen og har af og til blandet sig ved de politiske problemer og guerillakrige, der sammen med en haltende økonomi har plaget mange af landene gennem mange årtier.