På en busrejse kommer du straks i kontakt med dine nye rejsefæller, og allerede fra starten er der god stemning. Vores dygtige rejseledere underholder og fortæller, mens landskabet passerer forbi, og du får dig en kop kaffe.
Tanken bag Albatros Travels busrejser er at få en hyggelig rejseoplevelse i Europa til en forholdsvis billig pris. Fordelene ved at køre i bus er mange. Rejsen er i gang, når du står på, og oplevelserne tæller ud over destinationer og seværdigheder også samværet med dine nye rejsefæller. På sin vis er du fremme, når du sætter dig til rette.
Pladserne i bussen er forudbestemte efter dit eget ønske og står på din billet, så uanset hvor du står på, er din plads reserveret til dig. Alle vores busser er af nyeste og bedste kvalitet, meget behagelige og udstyret med sikkerhedsseler ved hvert enkelt sæde, klimaanlæg, køkken og toilet samt stikkontakt til opladning af mobiltelefoner og tablets. Desuden er det muligt at købe drikkevarer som sodavand og kaffe eller te ombord.
Undervejs standser vi steder, hvor der er gode toiletmuligheder, og hvor der kan købes noget at spise. Vi gør også spændende stop undervejs, hvor du kan udforske en måske ukendt by, mens chaufføren får sig et hvil. Det er vigtigt, at køre-hviletidsbestemmelserne overholdes, og derfor kan der forekomme enkelte ekstra stop.