Vi drømmer vel alle om den perfekte jul med varm gløgg og pebernødder i familiens skød, mens snefnuggene stilfærdigt daler ned på den anden side af ruden. Men oftere bliver denne romantiske forestilling dog skiftet ud med en virkelighed af regn, gråvejr og alt for lidt tid. Heller ikke nytårsaften kan altid matche de høje forventninger om lækker mad, glade gæster og fantastisk stemning. Heldigvis kan stress og skuffede forhåbninger veksles til afslapning, unikke rejseoplevelser og spektakulær oppyntning på en af vores julerejser og nytårsrejser.
Ugerne omkring jul og nytår er en fantastisk tid at rejse i. Storbyer rundt omkring i verden er pyntet op til den store guldmedalje, og nytårsaften er bare lidt mere festlig i Australien eller Lissabon. Og er juledagene ikke lidt sjovere i Roms eller Sorrentos knapt så kolde decemberdage? Albatros Travel har sammensat et lille udvalg af julerejser og nytårsrejser, hvor de festlige højtider kan fejres i en af verdens livlige metropoler. Dagene efter den store aften kan bruges blandt Sydafrikas vilde dyr eller i Grønland – forhåbentlig – med øjnene rettet mod det farvestrålende nordlys.
Se vores julerejser og nytårsrejser nedenfor.