Spanien er sammensat af meget forskelligartede landsdele: fra det nordlige Spaniens selvstændighedshungrende Baskerland, tørre, varme Andalusien med den mauriske fortid, kosmopolitiske Barcelona og charmerende Madrid. Fællesnævneren for dem alle er livsnyderi, masser af kulturoplevelser og smuk natur.
Spanien er inddelt i 17 regioner, der tilsammen udgør størstedelen af Den Iberiske Halvø, som Spanien deler med Portugal og Andorra. Den spanske natur kan prale af både bjergkæder, floder og en enorm højslette, der fylder det meste af det centrale Spanien. Landets højeste punkt er vulkanen Pico del Teide på øen Tenerife med en højde på 3.718 meter. Højeste punkt på det spanske fastland er Mulhacén, som er en del af bjergkæden Sierra Nevada i Sydspanien. Syd for Sierra Nevada ligger den berømte kyststrækning Costa del Sol, som blot udgør en mindre del af landets i alt 5.000 km kystlinje, der omfatter at fra brede, bløde sandstrande til forrevne klipper og dybe fjorde.
Både fønikerne, romerne og araberne har lagt vejen og erobringstrangen forbi Spanien. De arabiske erobrere, som i dette område blev betegnet maurere, medbragte en tradition for smuk, detaljerig bygningskunst. Pragtbygninger som Alhambra i Granada og Mezquita i Cordoba rejste sig og står stadig i dag som vidner på maurernes skabertrang. Med sig havde maurerne også den islamiske tro, der eksisterede side om side med kristendommen uden de store problemer. Den slags fredelig religiøs sameksistens fik en ende i slutningen af 1400-tallet, hvor den spanske inkvisition blev oprettet af pave Sixtus 4. Inkvisitionen fik med ganske stor succes omvendt landets befolkning til katolikker, og den dag i dag betegner mere end 98% af befolkningen sig til katolicismen.
Ikke kun katolicismen voksede – også selve landets størrelse bredte sig i lynhast i 1400-1500-tallet. Spanien blev en kæmpemæssig stormagt, der bredte sig langt ud over Europas grænser. Der var travlt i de spanske havne, for Indiens handelsvarer lokkede, og der måtte da være en hurtigere søvej til Indien end syd om Afrika. Det var der ikke, men vest på lå et helt ukendt kontinent, og Columbus’ rejser lagde grunden til enorme spanske koloniområder i hele Latinamerika. Også Filippinerne og nogle områder i Afrika blev en del af det globale spanske herredømme.
Men allerede i 1600-tallet begyndte stormagten så småt at smuldre, og derfra gik det ned ad bakke helt til 1930’erne, hvor borgerkrig og diktatur isolerede Spanien fra resten af Europa, der nægtede at handle med Francoregimet. I 1978 blev diktatur skiftet ud med demokrati, og Spanien blev igen et fuldgyldigt medlem af kontinentet. Europas grænser kan dog stadig ikke holde Spanien tilbage. Spanske kolonier er der ikke flere af, men spansk sprog og kultur har spredt sig vidt omkring, ikke mindst til Latinamerika. I dag taler 500 millioner mennesker verden over spansk. Hjemme i moderlandet nøjes man dog ikke med det spanske sprog. Catalansk, galicisk og baskisk er også officielle sprog i Spanien, og omkring en tredjedel af landets befolkning har et af disse sprog som modersmål, og standardspansk, også kaldet castiliansk, som andetsprog.