Namibia er kendt for verdens højeste klitter i den fantastiske namibiske ørken. Men foruden kilometerlange strækninger med gyldne sandbanker er det afrikanske land rigt på nationalparker med utallige dyrearter, en kyst omgærdet af mystik og interessante arkitektoniske levn fra tiden, da Tyskland var kolonimagt.
Namibia ligger ud til Atlanterhavet og grænser op til Angola og Zambia i nord, Botswana i øst og Sydafrika i syd. Landet har en fin infrastruktur, hvilket gør det nemt at rejse rundt – også til nabolandene. Namibia fik selvstændighed fra tyskerne efter anden verdenskrig, blot for kort efter at blive annekteret af Sydafrika. Ikke før 1990 holdt man de første frie valg.
De historiske levn fra tiden under de tyske kolonister sætter sig arkitektonisk igennem omkring hovedstaden Windhoek, som ligger midt i landet og huser omkring 500.000 af landets godt tre millioner indbyggere. Byen er imidlertid også kendt for sin rige flora – i modsætning til de fleste andre steder i landet er Windhoek nemlig begavet med svingende temperaturer og rigelige mængder regn i et land, der har strålende sol 300 dage af året.
Namibias befolkning inkluderer mindst 11 forskellige etniske grupper. Blandt medlemmerne af himbastammen udføres dagens gøremål sjældent iført mere end et lændeklæde. Himbaerne har holdt fast i deres nøgenkultur, selv om tyske missionærer brutalt forsøgte at overbevise dem om noget andet. Himbalandsbyerne i Namibias ørken er et levende bevis på, at globaliseringens ensretning ikke har sat sig igennem overalt.
Deres ørkenstammebrødre hereroerne har vist deres trods på en helt anden måde – de har gjort det til et særkende at efterligne de tyske farmeres tøjmode, men på en overdrevet karikeret facon. Møder man nogen med lag-på-lag skørter og store hatte udstyret med kohorn, er det sandsynligvis en hilsen fra hererostammen til de tidligere kvægavlende undertrykkere.
Foruden mødet med verdens største sandbanker kan ferien i Namibia krydres med en tur til en af de mange nationalparker. I den mere end 22.000 km2 store Etosha Nationalpark kan man se en stor variation af vilde dyr, herunder elefanter, løver, giraffer, zebraer og leoparder. Mellem maj og september er der størst chance for at se flamingoer omkring parkens vandhuller, og disse vintermåneder er i det hele taget det mest behagelige tidspunkt at opholde sig i parken på. Fra december til marts bliver det ofte så varmt i Namibia, at det kan være ulideligt at opholde sig i ørkenområdet, der udgør det meste af landets areal. Får man nok af ørken, kan man fortsætte rejsen ud til kysten med det forjættende navn Skeletkysten. Den er kendt og berygtet for de mange skibsvrag, der gennem tiden er skyllet ind på land og som medvirker til, at stedet omgærdes af mystik og gamle legender. Det er muligt at besøge flere af skibsvragene. Derudover er det nemt at blive betaget af Kalahariørkenens buskmænd, pelssælerne og delfinerne i Benguela-bugten eller af Fish River Canyon – Namibias svar på Grand Canyon i USA. Se alle vores safarier her: safarirejser.