Herunder finder du en oversigt over de vaccinationer, der anbefales ved rejser til Namibia.
Vaccinationsanbefalinger opdateret november 2022.
Vaccinationer
Kort rejse, under 3 uger til turistområder: hepatitis A - difteri/stivkrampe
Rejse over 3 uger, desuden: tyfus - evt. hepatitis B
Længere ophold, desuden: hepatitis B - evt. rabies (hundegalskab) - meningitis - tuberkulose
Gul feber-vaccinationscertificat kræves af rejsende, der kommer fra et gul feber-område.
Gul feber
En vaccine mod gul feber skulle tidligere fornyes hvert 10. år. Det er nu ændret, så en vaccine gør dig immun over for gul feber hele livet.
Malaria
Vigtigt: Malariamyggen stikker først efter mørkets frembrud.
Der er malaria i de nordlige områder af Namibia i perioden fra nov. til juni. Det anbefales, at man tager forebyggende malariamedicin.
Man skal være meget omhyggelig med forebyggelse af myggestik (myggespray med DEET eller AUTAN, anvendelse af imprægneret myggenet eller bo på hoteller med aircondition).
Du kan få mere information om de sygdomme, der foranlediger de forskellige vaccinationer her: Almindeligt forekommende sygdomme
Køb vaccine
Albatros Travel har lavet et samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service og kan tilbyde 10% rabat på vaccinekøb samt et reduceret konsultationsgebyr.
Du skal blot henvise til Albatros Travel i klinikken, så får du rabatten.
Klik her for at læse mere om vaccineanbefalinger og booke en tid.