Herunder finder du en oversigt over de vaccinationer, der anbefales ved rejser til Australien.
Vaccinationsanbefalinger opdateret november 2022.
Vaccinationer
Kort rejse, under 3 uger til turistområder: difteri/stivkrampe
Rejse over 3 uger: som ovenfor
Længere ophold: som ovenfor
Man være opmærksom på, at der i den nordlige del af Australien er set tilfælde med Japansk Hjernebetændelse. Anvendelse af myggespray når man opholder sig i landlige omgivelser.
Malaria
Australien betragtes som malariafrit område.
Denguefeber
Der er hyppigt tilfælde af denguefeber i North Queensland. Denguemyggen stikker hyppigst lige omkring solopgang og solnedgang.
Japansk hjernebetændelse
Vaccination gives 2 gange inden afrejse med 4 ugers mellemrum. (For personer i alderen 18-65 år kan vaccinen gives 2 gange med 7 dages mellemrum. I dette tilfælde anbefales en tredje vaccination efter et år.
Det gælder for begge vaccinationsplaner, at grundvaccination skal være gennemført mindst én uge før potentiel eksponering for japansk encephalitisvirus. Varigheden af beskyttelsen efter grundvaccination er 12-24 mdr. Ved anvendelse af det hurtige program samt ved kontinuerlig smitteudsættelse anbefales 1. revaccination allerede efter 12 måneder. Efter denne første booster er varighed af beskyttelsen 5 år.
Ross River-feber
Virusinfektion, som overføres af myg, giver ledsmerter og kan vare i flere måneder. Infektionen findes i hele Australien. Der findes ingen vaccine, så det er vigtigt at beskytte sig mod myggene.
Du kan få mere information om de sygdomme, der foranlediger de forskellige vaccinationer her: Almindeligt forekommende sygdomme
Køb vaccine
Albatros Travel har lavet et samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service og kan tilbyde 10% rabat på vaccinekøb samt et reduceret konsultationsgebyr.
Du skal blot henvise til Albatros Travel i klinikken, så får du rabatten.
Klik her for at læse mere om vaccineanbefalinger og booke en tid.