På nedenstående oversigt kan du få et overblik over vejr og klima i Canada - heriblandt i byerne Toronto og Vancouver.
Det ualmindeligt naturskønne Canada har hovedsageligt tempereret klima, som sørger for de gode vækstbetingelse for landets enorme skovarealer. Ikke mindre end 40% af Canada er dækket af skov, mens der også findes et utal af søer og floder.
Den nordlige del af landet ligger inden for polarcirklens grænser. Det betyder, at temperaturen her kan komme helt ned på -35 grader celsius. Heroppe er landskabet domineret af tundra og moser og selvfølgelig en hel masse is og sne. Canada er et af de mest følsomme landområder i verden og har i takt med klimaændringer og medfølgende temperaturstigninger haft problemer med at opretholde isbjørnebestanden i området.