Hvor skal jeg rejse hen i 2025?
2025 er lige om hjørnet, og selvfølgelig skal du ud at rejse
Vi har samlet 7 anbefalinger til dig, der endnu ikke har besluttet, hvor i verden du vil rejse hen i 2025.
Læs med nedenfor eller se alle rundrejser i 2025
New Zealand
Når vi har vinter, er det sommer på den sydlige halvkugle. Så i stedet for at gå og fryse i februars mørke skal du naturligvis rejse om på den anden side af jorden.
Fx til New Zealand, hvor februar betyder grønklædte bjergskråningerne og glitrende solstråler i de blanke fjorde. New Zealand er stedet, hvor du henter de utroligste naturoplevelser. Føl dig som en stjerne fra filmene om Ringenes Herre i den vulkanrige Tongariro Nationalpark. Se de snetoppede bjergtinder spejle sig i Lake Tekapos fornuftsstridigt blågrønne vand, eller gå en tur på Fox-gletsjeren – stedet hvor is møder regnskov.
Se alle vores rejser til New Zealand eller find din næste rundrejse i New Zealand
Schweiz
En anden oplagt rejsedestination i de kolde vintermåneder er Alpelandet Schweiz. Med Albatros kan du opleve det vidunderligt smukke, bjergrige land på en togrejse med nogle af verdens mest berømte jernbanelinjer. Glacier Express glider stilfærdigt gennem de vintertyste dale, mens du skuer ud over de glitrende snedyner og himmelstræbende bjergtinder fra den anden side af togvognens panoramavinduer. Turen går fra den funklende Genèvesø i det fransktalende Schweiz gennem charmerende småbyer og svimlende bjergpas til overdådige Lugano i den italiensktalende del af Schweiz.
Find din næste rejse til Schweiz, eller varm op til din rejse med disse fakta om Schweiz
Japan
Foråret er dejligt i Danmark, men det er endnu bedre i Japan. Og det er ikke kun på grund af kirsebærtræerne, som spreder et smukt løserødt skær over gader og parker i det tidlige forår. Du skal rejse til Japan, hvis du er vild med tanken om Tokyos myldrende storbyliv, Kyotos stemningsfulde templer og vulkanøer med alverdens former for naturlige spa-oplevelser. Transporten på vores rejser i Japan foregår naturligvis på ægte japansk vis med det verdensberømte lyntog Skinkansen.
Klik her ig find din næste rejse til Japan, eller se vores aktuelle rundrejser i Japan
Rhinen
I foråret og efteråret 2023 kan du komme på flodkrydstogt på Rhinen. Floden har i århundreder været en af Europas vigtigste transportveje og dannede i sin tid en del af Romerrigets grænse mod nord. Hopper du om bord på Albatros’ flodkrydstogtskib, MS Rhein Melodie, er der derfor lagt op til en rejse gennem historien. Middelalderbygninger og borgruiner venter i Strasbourg og i den UNESCO-fredede floddal Mittelrhein. Læg dertil bakkeskråninger overstrøet med struttende vinstokke, som du kan nyde udsigten til, mens skibets besætning forkæler dig med lækre middage og drinks på soldækket.
Se alle vores aktuelle krydstogter på Rhinen, eller læs mere om at være på flodkrydstogt
Canada
Canada er landet, hvor bjergene er høje, storbyerne er stemningsfulde, og nationalparkerne er mange og helt utroligt smukke. Rejs med gennem Rocky Mountains og se de snedækkede bjergtoppe spejle sig i smaragdgrønne søer. Husk dit kamera – du skal bruge det, når du står på toppen af Sulphur Mountain og skuer ud over alt det blå, grønne og hvide i Canadas bjerge.
Du kan også vende blikket nedad langs de 50 meter dybe klippesider i kløften Maligne Canyon. Hele vejen gennem det vestlige Canada kan du være heldig at se bjørne, elge eller rensdyr. Ved Vancouver kan du måske endda få øje på en hval. Hvis ikke, får du alligevel masser af pænt at kigge på i denne smukke storby, hvor skyskrabere, bjergtinder og blåt hav mødes på skønneste vis.
Se vores udvalg af rejser til Canada eller find din næste rundrejse i Canada her
Sydafrika
Safari i Sydafrika er en eminent måde at få en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Med Albatros bor du på dejlige safaricamps og -lodges placeret midt i den vilde natur. På de fleste safarirejser i Sydafrika har vi endda vores egne camps og lodges, så vi kan få hele for os selv.
I det bedste hjørne af den verdensberømte Kruger Nationalpark og i det gudesmukke, privatejede Entabeni Vildtreservat tager vi på udkig efter løver, leoparder, elefanter, næsehorn og alle de andre medlemmer af den sydafrikanske dyrefamilie. Med os har vi erfarne rangere, der på nærmest magisk vis altid formår at finde dyrene, kun ved at kigge på de spor, som vildtet efterlader sig rundt omkring i naturen. Men safari er ikke det eneste, Sydafrika har at byde på.
Du kan også tage med på storbyferie i Cape Town, på vinsmagning i Sydafrikas berømte vinland eller følge med ad Panoramaruten, hvor dybe kløfter og dramatiske klippeformationer står klar til at imponere dig. Er du et luksusdyr med et intakt eventyrgen, kan du stige om bord på Rovos Rail – verdens mest luksuriøse tog – og få safari på skinner tilsat et godt stænk eksklusivitet.
Se dine muligheder for at komme på safari i Sydafrika, eller se alle rundrejser i Sydafrika
Ecuador og Galápagos
Er du til regnskov, indianerkultur og et helt unikt dyreliv, skal du rejse til Ecuador og Galápagos. Et besøg på Galápagos-øerne langt ude i Stillehavet er som en kombineret ferie og naturuddannelse. Ingen forlader Galápagos uden at være blevet klogere på både evolutionsteori, vulkaner og ikke mindst dyr. Du kommer til at føle dig som Charles Darwin selv, når du kommer overraskende tæt på havskildpadder, søløver, fregatfugle og havleguaner.
På fastlandet i Ecuador venter de lokale indianeres farvestrålende marked i Otavalo, vandreture i regnskovens frodige grønhed og termiske bade med en fortryllende udsigt i Andesbjergene.
Forbered din Ecuador-rejse med disse fakta om Ecuador eller kig nærmere på vores rejser til Galápagos