Aldrig mere kølervæske
Østrig har rejst sig, siden vinskandalen i 80'erne lagde vinproduktionen helt ned. Østrigsk vin er nu – mere end nogensinde – kommet på vinkortet i det gode selskab.
Tekst: Kirstine Therkelsen
Det går godt for østrigsk vin. Smarte restauranter med respekt for sig selv har østrigske vine på kortet, og landet eksporterer i dag flere flasker end nogensinde. Også i Danmark stiger importen. I 2014 blev der importeret 42 procent mere vin fra Østrig end året før, og hele 71 procent mere end i 2012.
Se alle vores rejser til Østrig
Stramning af vinlovene
Ifølge Patrick Mouritzen fra Malbeck Vinhandel i København er østrigsk vin populær, fordi den placerer sig et godt sted mellem de tunge, varme sydeuropæiske vine og de stramme nordeuropæiske. Og vi er kommet langt siden 1985, hvor nogle vinbønder tilsatte dietylenglykol – det samme som kølervæske – til deres vine for at øge sukkerindholdet.
"Efter vinskandalen rullede, var Østrigs vinproduktion helt nede at ligge. Man skulle genopfinde og redefinere østrigsk vin, og strategien var kvalitet. Vinlovene blev strammet, og man lavede kvalitetsmærket DAC, der skulle sikre en homogen kvalitet for bestemte områder. Økologi var en anden naturlig trædesten. I dag kan man finde mange gode økologiske og biodynamiske vine, og også naturvine."
Selvom DAC-mærket sikrer en gennemgående kvalitet, skal man ifølge Patrick Mouritzen ikke være bange for at prøve de såkaldt deklassificerede vine, der af den ene eller den anden grund ikke følger regelsættet. For måske synes producenten, at han eller hun kan få mere interessante vine ud af at gøre tingene anderledes.
I forhold til mere kendte sydeuropæiske vinlande som Frankrig og Spanien er vinproduktionen i Østrig præget af små producenter. Og som Patrick Mouritzen siger: "Det giver stor diversitet, men er lidt af en jungle, når man skal orientere sig! I de her små, familiedrevne vinhuse, særligt omkring Wien, er der tradition for at drive heuriger'e, som nærmest er at sammenligne med en gammeldags kro. Man producerer og sælger vin, også til at konsumere på stedet, og det er en god måde at smage forskellige vine på, hvis man er i Østrig."
Et tip: I Østrig, som i resten af Europa, varierer årgangene meget på grund af vejrets indflydelse. 2014 var for eksempel et katastrofalt år. Gå i stedet efter 2011, som var et rigtig godt år, særligt for rødvinene.
Vinhandler Patrick Mouritzen om typisk østrigske druer
De hvide
Grüner Veltliner: "Den østrigske nationaldrue. Den spænder fra lette, aromatiske hvidvine med smag af grønt æble, grøn pære og grøn drue med en pebret friskhed, til mere modne vine med større fedme og substans med smag af gult æble, gul pære og gule blommer."
Riesling: "Østrigs anden store drue. Giver ret stramme, direkte vine, som man kender dem fra Tyskland, men i Østrig er de lidt hen ad Alsace-vinene med mere krop, fedme og fylde end den tyske udgave."
De røde
Der laves ikke nær så meget rødvin som hvidvin i Østrig. Rødvinsbæltet er primært sydpå i Burgenland, hvor der er lidt varmere. Her bruger man hovedsagligt 3 druer:
Sankt Laurent: "Fin, elegant drue i familie med pinot noir."
Blaufränkisch og Zweigelt: "For begge gælder det, at de har megen bærsmag; blåbær, brombær med et pebret udtryk. Med hvor Blaufränkisch laver store kvalitetsvine, er Zweigelt mere arbejdshesten."
De søde
Østrig har tradition for at lave søde, koncentrerede vine – enten i form af Eiswein, hvor druerne har fået frost, og vandet derved kan sies fra, eller i Beerenausleese, hvor skimmelsvampen Botrytis cinerea trænger ind i druen og på den måde ekstraherer væden. "Begge metoder kan give en højkoncentreret smag og intense, søde vine, der kan være helt fantastiske. Desværre er det dyre dråber på grund af det meget lave udbytte."
Gemischter Satz – bland det hele
"Et fænomen, man ikke finder mange andre steder i verden, er Gemischter Satz. Her er marker plantet til med op til 5-10 forskellige hvide druesorter. I stedet for som normalt at høste hver druesort for sig og derefter blande de enkelte vine i det ønskede blandingsforhold, gør man her noget andet: Man høster simpelthen hele marken på én gang og laver vin af den. Dér taler en mark sit helt eget sprog, og det kan der komme nogle meget interessante vine ud af. De er lette at gå til og aldrig dyre."
DAC (Districtus Austriae Controllatus)
Regelsæt for produktionen i 8 østrigske vinregioner, lidt som AOC i Frankrig og DOCG i Italien. DAC-mærkningen skal sikre produktionen af kvalitetsvin, der lever op til regionernes typiske stil.
"Klassik" er standardmærkningen, "Reserve" opfylder skrappere kvalitetskrav.
Hvis en vin skal kalde sig DAC, skal den godkendes af en smagskomité og desuden opfylde kriterier mht. druesort, smagsnoter, alkoholprocent og fadlagring m.m. I Weinviertel DAC fra det nordøstlige Østrig må der fx kun laves hvidvin på Grüner Veltliner-druen.
Se alle rundrejser i Østrig eller læs mere om vores rejser med temaet vin og gastronomi