Få et overblik over klima og vejr i Kenya herunder - fra hovedstaden Nairobi til den gamle havneby Mombasa ved Det Indiske Ocean.
Kenya ligger på ækvator, og der er derfor ikke de store forskelle i temperatur i løbet af året. Til gengæld betyder højdeforskellene en del - både for temperaturerne og for mængden af regn. I bjergområderne i det sydvestlige Kenya er temperaturen behagelig på omkring 20 grader året rundt. Til gengæld får dette område det meste af landets regn. Det er her, hovedstaden Nairobi ligger i 1800 meters højde. I de lavtliggende områder ved kysten og nordpå er det noget varmere, og der falder mindre regn.