Vi støtter helst projekter, som vi selv kan styre, og hvor vi kan se, hvordan midlerne gør gavn

Ud over katastrofehjælp og udviklingshjælp gennem større organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors har Albatros gennem tiden deltaget i et utal af projekter. Vi foretrækker dog projekter, som vi selv kan styre og ikke mindst se, hvordan midlerne gør gavn.

Vores målsætning er, at projekterne helst skal have en forbindelse med vores egen eller vores rejsendes tilstedeværelse og forbedre forholdene i det pågældende område. Det første vi kigger på er arbejdsforholdene for vores ansatte, uddannelse af lokalbefolkningen og dernæst lokalsamfundet. Vi bygger skolebygninger, borer brønde, udarbejder uddannelsesprogrammer og kigger på de nødvendige behov. Det kan eksempelvis dreje sig om rent drikkevand, ordentlige komfurer eller træplantning. I Masai Mara plantede vi gennem en del år op mod 20.000 nye træer årligt for at opveje afbrændingen af træ.

I Sydafrika møder vi paradokset mellem på den ene side at hjælpe landsbyer omkring vores Kruger Camps, og samtidig bekæmper vi det krybskytteri, som vi godt ved, mange af landsbyerne er impliceret i. Derfor bruger vi i dag en hel del penge på at bevare næsehorn og andre truede dyr, men også mange ressourcer på at skabe gode, rene arbejdsforhold inspireret af vores egen kultur, der i mange henseender er ret forskellig fra den lokale arbejdskultur. Vi inviterer løbende lokale skoleklasser i Kruger med ud på safari for at lære dem om naturpleje og værdien heri.

Gennem de seneste 35-40 år har Albatros opbygget et enormt netværk med hundredvis af kontakter over hele kloden, der dagligt vedligeholdes fra vores hovedkontor i København og af vores mere end 800 engagerede rejseledere, hvilket har muliggjort talrige små og større hjælpeaktioner, hvor vi heldigvis har været i stand til en hurtig og effektiv indsats. I forbindelse med en oversvømmelse i Myanmar (Burma), spurgte vores lokale partner, om vi ville være med til at fylde et turistskib med ris, som vi alligevel måtte aflyse i samme anledning, og sende hjælp til dem, der var strandet på mudderbankerne i flodens delta. For blot 50.000 kr. kunne vi hjælpe hurtigere end de internationale organisationer. I forbindelse med orkaner over Havana spurgte vores guide på stedet, om vi ikke kunne bruge nogle tusinde kroner til de dårligst stillede familier, der tilsyneladende ikke fik hjælp på anden vis. På samme måde sender vi hjælp til masser af samarbejdspartnere i den tredje verden. Det kan være et brændt te-hus i Nepal eller en tabt fiskerbåd i Sri Lanka. Vores tætte forbindelser betyder, at vi en gang mellem kan gøre en stor forskel for ofte ufatteligt små midler. Det har naturligvis ikke så meget at gøre med vores rejser og daglige forretning, men vi synes selv, at det er med til at understrege vores berettigelse, og det skaber sammenhold og engagement blandt medarbejderne.

Vores ældste igangværende projekt er støtten til et lille regnskovsfolk på Borneo kaldet Penan. Projektet går næsten 30 år tilbage og startede som en kampagne mod at fælde regnskovsområderne, som de boede i. I dag må vi nok erkende, at vi tabte kampen til ”bæredygtig” palmeolie, og efterhånden som de øvrige støtteorganisationer opgav stod vi alene tilbage med støtteaktiviteter, som vi har valgt stadig i dag at fortsætte, fordi der simpelthen ikke er andre.