Herunder finder du en oversigt over de vaccinationer, der anbefales ved rejser til Bhutan.
Vaccinationsanbefalinger opdateret november 2022.
Der er ikke vaccinationskrav til indrejse i Bhutan. Der er dog alligevel vaccinationer og andre sygdomsforebyggende foranstaltninger, der anbefales ved rejser i Bhutan.
Kort rejse, under 3 uger til turistområder: hepatitis A - difteri/stivkrampe
Rejse over 3 uger, desuden: tyfus - evt. hepatitis B - japansk hjernebetændelse - meningitis
Længere ophold, desuden: hepatitis B - evt. rabies (hundegalskab) - tuberkulose
Malaria
Vigtigt: Malariamyggen stikker først efter mørkets frembrud.
Der er malaria i hele året i de fem sydlige distrikter mod Indien. Når man befinder sig i højdeområderne over 1.500 meter, er der ikke risiko for malaria.
Ved rejse i højrisikoområderne bør man tage forebyggende malariamedicin.
Man skal være meget omhyggelig med forebyggelse af myggestik (myggespray med DEET eller AUTAN, anvendelse af imprægneret myggenet eller bo på hoteller med aircondition).
Japansk hjernebetændelse
Vaccination gives 2 gange inden afrejse med 4 ugers mellemrum. (For personer i alderen 18-65 år kan vaccinen gives 2 gange med 7 dages mellemrum. I dette tilfælde anbefales en tredje vaccination efter et år.
Det gælder for begge vaccinationsplaner, at grundvaccination skal være gennemført mindst én uge før potentiel eksponering for japansk encephalitisvirus. Varigheden af beskyttelsen efter grundvaccination er 12-24 mdr. Ved anvendelse af det hurtige program samt ved kontinuerlig smitteudsættelse anbefales 1. revaccination allerede efter 12 måneder. Efter denne første booster er varighed af beskyttelsen 5 år.
Højdesyge
Der er risiko for udvikling af højdesyge ved ophold over 2500 meter. Gradvis opstigning anbefales. Acetazolamid kan anvendes til at hjælpe akklimatisering, men bør ikke erstatte langsom opstigning. Drik rigelig væske – 3-4 liter i døgnet.
Køb vaccine
Albatros Travel har lavet et samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service og kan tilbyde 10% rabat på vaccinekøb samt et reduceret konsultationsgebyr.
Du skal blot henvise til Albatros Travel i klinikken, så får du rabatten.
Klik her for at læse mere om vaccineanbefalinger og booke en tid.