Her kan du læse om Laos' varme klima. Du kan også se gennemsnitstemperaturer for hovedstaden Vientiane og for byen Luang Prabang.
Klimaet i Laos er meget varieret. De nordlige egne er kølige, mens de sydlige egne har tropisk klima. Fra maj til oktober er det monsun-tid, og her falder der godt med regn. Den tørre sæson ligger fra november til april. Sidst i tørsæsonen topper temperaturen med op til 40°, mens den koldeste periode ligger i december og januar. Her falder temperaturen ofte til under frysepunktet i bjergene.