Herunder kan du læse om Mongoliets klima og se vejret i Ulan Bator.
Mongoliet har typisk fastlandsklima med korte, varme somre, lange, kolde vintre og store temperaturudsving. Nogle steder svinger temperaturen fra 35° til ÷50° i løbet af et år. Ingen steder falder der meget nedbør, og i Gobi-ørkenen er et helt år helt uden regn ikke usædvanligt. Når nedbøren alligevel kommer, er det ofte i form af hidsige skybrud eller snestorme. Det bedste rejsevejr finder man i maj-oktober. Ellers er det meget koldt og barskt med stor sandsynlighed for pludselige snestorme.