Hvis du har været på safari, har du stiftet bekendtskab med en ranger - en af de safariguider, som kører gæsterne rundt i nationalparkerne og finder elefanter, løver og alle de andre dyr kun ved at kigge efter dyrenes spor og kende deres vaner.

 

Biolog og CSR-manager Cæcilie er uddannet ranger i Sydafrika. Her kan du læse om, hvordan det foregår, når naturen fungerer som læremester.

Af Cæcilie Willumsgaard

 

Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg været dybt fascineret af Afrikas storslåede natur. Første gang jeg var i Afrika, var jeg kun fire måneder gammel, og mange flere Afrikarejser fulgte i årene efter på grund af mine forældres arbejde (Cæcilie er datter af Søren Rasmussen og Berit Willumsgaard, som har stiftet og ejer Albatros). Som voksen har jeg på alle måder søgt at komme til Afrika og tæt på de store dyr. Jeg er biolog, og under min uddannelse var det oplagt at tage til Afrika, hvor jeg både indsamlede data til mit bachelorprojekt og senere mit speciale.

 

Tidligt op og sent i seng
Under et af mine ophold tog jeg for seks år siden en intensiv ranger-uddannelse (en ranger er en slags safari-naturguide) på Entabeni Nature Guide Training School, som i dag er omdannet til Albatros’ Ranger Camp. Uddannelsen varede en måned og med lektioner morgen, middag og aften, var der ikke meget tid til at sove i mit lille kuppeltelt.

 

Men oplevelsen var det hele værd. Ofte blev vi vækket kl. 5, hvor vi sprang ud af vores soveposer med en hurtig kop kaffe og så af sted på safari. Man lærer bedst om antiloperne, rovdyrene og naturens balance ved at opleve det hele tæt på.

 

Senere på dagen havde vi forelæsninger om det, vi havde oplevet på safari. Om aftenen kørte vi igen ud for at se flodhestene komme op af vandet for at græsse i nattemørket, og rovdyrene gøre klar til jagt.

 

Løvebrøl og stjernehimmel
Vi lærte også at følge dyrenes spor. En dag var vi på udkig efter en elefantflok, men den var hele tiden bogstavelig talt et skridt foran os. Da vi endelig fik indhentet flokken, sad vi oppe på en klippetop, hvor vi måtte overnatte. Det var helt fantastisk at ligge under åben himmel på en klippe i Sydafrika, hvor det eneste lys kom fra bålets flammer og de mange stjerner. Men selvom løverne ikke kunne nå os på klippen, var det nu også lidt nervepirrende for en dansker som mig.

 

En nat kørte vi ud for at overvåge løverne i helt åbne safaribiler. Da vi fandt løverne, lå de som forventet bare og sov. Vi skiftedes til at holde øje med dem og til at hvile os. Kl. ca. 2 om natten blev jeg vækket af bilen, der blev tændt. Vi kørte af sted i mørket – jeg kunne intet se. Men pludselig kunne jeg høre nogle vilde brøl og grynt. Vi tændte vores lygter og kunne se, at løverne havde nedlagt en gnu og to blisbukke på få minutter. Det var meget voldsomt, men også helt utroligt at være så tæt på dramaet, og det er en oplevelse, jeg aldrig glemmer.

 

Gensyn med rangerlivet
I vinteren 2015 besøgte jeg den nyistandsatte Albatros’ Ranger Camp. Det var sjovt at vende tilbage efter så mange år. Og selvom campen i dag er en eksklusiv safaricamp indrettet til Albatros’ skandinaviske grupper, er savannestemningen den samme.

 

Campen er moderniseret en del, siden jeg boede der. Der er lavet en rigtig swimmingpool til nedkøling i den afrikanske sommervarme, og maden er noget bedre end den, vi fik serveret i gryder over bålet. Men duftene og den fantastiske stjernehimmel var den samme, som da vi sad rundt om bålet i bomaen om aftenen. Forelæsningssalen foran vandhullet, hvor jeg så min allerførste honninggrævling, er omdannet til en hyggelig udkigsstue. Og selv om teltene er noget større, og sengene mere komfortable i dag, hørte vi de samme lyde af cikaderne, zebraerne og løverne gennem den tynde teltdug om natten. Et meget glædeligt gensyn

 

Se alle vores rejser med safari i Sydafrika