Honeyguide Tarangire Camp
Honeyguide Tarangire Camp ligger omgivet af den åbne savanne. Campen er ikke indhegnet og vi kommer derfor til at opleve dyrene på helt tæt hold, når elefanterne kommer på besøg i vores camp.
Campen ejes af Albatros og består af 10 private telte opført i kanvas, hvor man bor komfortabelt med badeværelse og med en selvbetjent bruser, en såkaldt Bucket Shower. Møbleringen er helt klassisk med dobbeltseng eller to enkeltsenge (standardværelse), stol og skrivebord, skab og safaristole på terrassen.
Vores camp har panoramaudsigt over den afrikanske savanne. Det er møbleret med autentiske design. Dette får det til at føle, at du er på safari i 80'erne.
I biblioteksteltet, kan du nyde en god bog og en kølig forfriskning mens dyrelivet omgiver dig på den åbne savanne.
Vi har bestræbt os på at skabe den rigtige komfortable safariatmosfære tæt på vildtlivet uden unødvendig luksus.
Se billeder fra Honeyguide Tarangire Camp
Albatros Honeyguide koncept
Vores bushcamps Khoka Moya, Mantobeni, Ranger Camp, Tarangire Camp (Tanzania) er alle etableret efter samme koncept, som vi kalder ”Honeyguide”, der har som målsætning at fastholde safarioplevelsen fra Karen Blixens tid før turismen tog over. Det betyder, at vores camps skal være etableret inden i et originalt naturområde uden indhegning, hvor vilde dyr har fri adgang til campen, der har sine egne vandhuller og vildtskjul. Deltagerne skal have mulighed for at nyde Afrikas storslåede stjernehimmel, lejrbål, roen og nattens lyde. Derfor har vi maksimalt 15 værelser og begrænset elektrisk lys. Til gengæld vil vi gerne nyde moderne komfort, god mad & vin nøjagtigt som baronessen selv.
Honeyguide er navnet på en fugl, der så vidt det vides, er det eneste dyr, der selv har opsøgt et samarbejde med mennesker. Fuglen har et særligt enzym der kan nedbryde bivoks og elsker derfor biernes vokstavler gerne fyldt med honning og fede larver. Desværre kan fuglen ikke selv bryde ind i boet, men viser og lokker mennesker med lyd og vingeslag til bistadet. Det er kutyme overalt i Afrika at efterlade en fyldt vokstavle til fuglen, når et bistade plyndres. og glemmer man det, vil fuglen næste gang vise den formastelige hen til en slumrende løve.